Generelt følges autisme og stress ad.
Dette betyder at autister hurtigere kommer i alarmberedskab end andre. Så det er vigtigere at være opmærksom på sit stressniveau og gøre noget for at holde det nede. Hvis man konstant lever med et for højt stressniveau, så kan det føre til udbrændthed, depression og andre sygdomme.
Før jeg blev bevidst om min lave stresstærskel
Det er ikke altid, at jeg har været opmærksom på mit høje stressniveau. Da jeg studerede var jeg egentlig ret ligeglad og skelnede ikke mellem studie og fritid. Jeg sad oppe det meste af natten og studerede. Jeg tillod ikke mig selv at holde pauser og nyde livet. For livet som studerende skulle være hårdt. Det troede jeg. Det var kun igennem hårdt arbejde at jeg ville få succes. Dette resulterede i at jeg fik et ALT for højt stress niveau. Jeg kunne fx ikke sove om natten og måtte tage benzodiazepiner (sovemedicin) for at sove natten før en eksamen. Selvom jeg læste det meste af min tid, så var jeg meget ineffektiv.
Konsekvenserne af et for højt stressniveau
Senere har jeg lært, at det er meget vigtigt at være opmærksom på sit stressniveau. Da vores stressniveau er højere end andres, så når vi hurtigere til et punkt, hvor vi får en nedsmeltning. En nedsmeltning er en tilstand, der indtræder, når ens batteri er tomt og man ikke har mere energi tilbage. Det er en kaotisk tilstand, hvor man kommer ud af balance og reagerer med raseri, eller bryder sammen og blive apatisk. Udover at være mere sårbare overfor nedsmeltninger er vi qua vores højere stressniveau også mere udsat for udbrændthed og depression. Når man først er der, så bliver det svært at kæmpe sig op igen.
Hvad stresser mig?
Her er nogle eksempler på situationer, der stresser mig.
Møder på kommunen
Det stresser mig meget at deltage i et møde på jobcentret, eller på kommunen. Jeg kan ikke sove natten før sådan et møde. Det er nok på grund af dårlige oplevelser fra tidligere og usikkerhed om, hvad de kan finde på. De har jo en magt over mig og kan sende mig ud i et meningsløst forløb, eller fratage min ydelse.
Fester og andre sociale begivenheder
At deltage i en familiefest som fx en fødselsdag stresser mig også meget. Det skyldes både de forventninger og krav, som jeg skal leve op til og mine sanseforstyrrelser.
Forventningerne kan være sociale normer, som at gå rundt og hilse på alle gæsterne og smalltalke med dem.
Til forskel for møderne på kommunen, kan jeg godt være helt afslappet før sådan en fest. Men når jeg først er der, så kan mit stressniveau lynhurtigt gå fra lavt til alarmerende højt.
Her er det mine sanseforstyrrelserne, der spiller ind.
Når man kommer til en fest, så forventes det, at man giver hånd til de andre gæster. For mig virker berøring meget intenst og en smule ubehageligt. At give håndtryk dræner mig utroligt hurtigt for energi. Når jeg derfor ikke giver håndtryk til en fest, så er det ikke fordi jeg er uhøflig, men fordi jeg har behov for at beskytte mig selv mod for mange sanseindtryk.
Når jeg sidder tæt sammen med andre omkring et bord og folk snakker i munden på hinanden, så kan jeg få lyst til at flygte. Det er ikke fordi jeg synes deres samtaler er uinteressante, men fordi jeg simpelthen ikke kan klare al den støj.
Indkøb
Jeg prøver så vidt muligt at handle på de tidspunkter, hvor der er færrest mennesker. Det er typisk tidligt om morgenen, eller sent om aftenen. Igen er det min sanseoverfølsomhed, der spiller ind. Da jeg er lydfølsom kan bip-lyde samt støj fra kundevogne samt palleløftere, der bliver trukket hen ad gulvet virke kraftigere på mig. Desuden er der børn, der råber, græder og løber rundt i butikken. Det er det rene kaos for mange autister med et følsomt sanseapparat.
Hvis jeg er meget stresset i forvejen, så er det altså ikke en god ide at handle ind, da det bare gør mig endnu mere stresset. Omvendt kan jeg godt klare det, hvis jeg er afslappet og i overskud. Dog vil jeg altid helst foretrække at handle på de tidspunkter, hvor der er færrest mennesker.
Fitness centret
Jeg kan også blive stresset ved at være i fitness centret, når der er mange mennesker. Derfor sørger jeg også her for at være der på de tidspunkter, hvor der er færrest.
Desuden oplever jeg et forhøjet stressniveau lige inden og under træningen. Det er efter min mening en sund form for stress, da den presser mig til at yde mit bedste.
Hvordan ved jeg, at jeg er stresset?
Når mit stressniveau er for højt, får jeg forskellige advarselsignaler, som fx tvangshandlinger (OCD), uro i kroppen, hukommelsesbesvær, tankemylder og bekymringer. Desuden oplever jeg også fysiske symptomer som spændinger i nakken (myoser) og hovedpine. De fysiske symptomer er nemmere at håndtere, da de kan behandles med smertestillende, som paracetamol og ibuprofen. De psykiske symptomer kan kun håndteres ved at reducere sit stressniveau.
Jeg vil i det følgende beskrive de psykiske symptomer, eller de indikatorer på et for højt stressniveau, som jeg oplever.
Tvangstanker – og handlinger (OCD)
Jeg har OCD oveni min autisme, men det er kun noget jeg mærker til, når jeg er stresset. Så får jeg fx tjekkeritualer, hvor jeg fx skal tjekke 3 gange om døren er låst, når jeg forlader mit hjem. Andre gange er det ikke nok med 3 gange. Der skal jeg tjekke dørhåndtaget 9 gange. Det skal være deleligt med 3. Hvis jeg ikke udfører disse tjekkeritualer, så får jeg angst.
Angsten kommer til udtryk ved, at jeg får katastrofetanker. Det er irrationelle tanker om at jeg kommer ud for et alvorligt uheld, eller mister alt. Tvangshandlingerne beskytter mig altså mod angst og dulmer mit stressniveau kortvarigt. Problemet er bare at hvis jeg giver efter for disse tvangshandlinger, så fortsætter de bare og bliver endnu værre. Så i sidste ende vil resultatet være endnu mere stress og angst.
Min OCD er et stærkt advarselssignal om at mit stressniveau er for højt.
Vrede og frustration
Følelser som frustration, vrede og en rastløshed, hvor jeg er helt ude af balance er også et stærkt advarselssignal om et for højt stressniveau. Det er en ganske ubehagelig situation at være vred og frustreret. Man kan ikke finde ro og har tankemylder. Tankemylder er når hovedet er fyldt med en masse forstyrrende tanker, der kører i ring. Det er kun muligt at stoppe den proces, hvis man fokuserer på noget andet ved at bruge nogle stress reducerende strategier. Det er dog lettere sagt end gjort.
Glemsomhed
Når jeg begynder at glemme ting, så er det også et tegn på stress. Det kan være de helt små ting, der kan stresse her. Fornylig tabte jeg en dåsesodavand på vej hjem fra Rema 1000. Det er måske en ubetydelig ting for de fleste, men jeg tænkte straks på den skade, jeg havde forvoldt på naturen ved at tabe den der. Efter noget tid faldt jeg dog til ro igen, da jeg kom i tanke om at der var pant på og så skulle der nok være en der samlede den op og indløste panten.
Glemsomhed kan også vise sig ved, at tankerne forsvinder lynhurtigt igen fra min korttidshukommelse. Når jeg har det sådan, så er jeg tvunget til at skrive alting ned på lister. Derfor har jeg ofte en masse lapper papir liggende med noter og ting jeg skal huske.
Sanseforstyrrelser
Udover ovenstående stress indikatorer, er der selvfølgelig også sanseforstyrrelser. Hvis jeg er stresset, så føles lyde voldsommere og berøring som fx håndtryk kan også virke ubehagelige. Desuden bliver mit kropssprog påvirket. Jeg får mere vigende øjenkontakt og har sværere ved at smile.
Hvad kan man gøre for at reducere sit stressniveau?
Man kan bruge forskellige strategier til at reducere sit stressniveau. Jeg vil fokusere på dem, der virker for mig. Det er ikke sikkert, at de virker for alle, men det kan være, at de kan være en inspiration for nogle.
Træning
Det hjælper mig at træne, når jeg er stresset.
Når man træner udskilles der endofiner og dopamin i kroppen, som gør en glad, veltilpas og afslappet. Denne effekt oplever jeg først fuldt ud efter træningen, hvor den er der i en kort periode.
Inden og under træningen kan jeg være stresset. Det skyldes, at der også udskilles adrenalin, som er et stresshormon kroppen producerer, når man træner.
Ofte er det sådan, at man nedprioriterer træningen, hvis man er meget stresset. Men egentlig burde man gøre det modsatte, da det har en gavnlig effekt på ens krop og psyke.
At leve i sin egen boble
At leve i sin egen boble, bliver ofte betragtet som noget negativt. Men det kan være en strategi til at reducere sit stressniveau i en periode.
Ved at gøre verden mindre og beskytte sig mod nyheder og mennesker, der dræner en, kan man dulme sit stressniveau. Men på sigt er det selvfølgelig ikke holdbart.
Planlæg hverdagen og hav rigeligt med pauser!
Det er meget vigtigt at lave en plan for hverdagen. Jeg har stor gavn af at bruge google calender, men ulempen ved denne er at opgaver skal tidsfastsættes. Det kan betyde, at man kan blive stresset, hvis man ikke når at udføre opgaven til den bestemte tid. Det er dog nemt at udsætte den.
En anden mulighed er at have en whiteboard tavle uden tidsangivelser, men bare, hvor man skriver opgaver på for dagen. Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for en selv.
Hvis man er meget stresset i forvejen, så undgå at skrive for mange ting i kalenderen, eller på todo-listen. Det kan nemlig stresse en endnu mere ikke at få udført de opgaver, man har planlagt.
Forventningsafstemning (social stress)
Den sidste strategi falder lidt udenfor kategori i forhold til de andre. Den kan anvendes til at håndtere social stress.
Dette råd fik jeg til et foredrag ved Louise Egelund om Autisme og Stress. Louise har skrevet bogen “Få dig dog et godt liv”, som netop handler om hvordan hun oplever stress og hendes måde at håndtere det på. Hun har lagt sit liv fuldstændig om. Hvor hun tidligere gjorde en større indsats for at passe ind, lever hun idag en mere stress-fri tilværelse på sine egne præmisser. Det vil sige en mere autismevenlig tilværelse.
Louises råd om at forventningsafstemme handler om at skærme sig mod uforudsigelige hændelser, som har det med at stresse os særligt meget. Louise brugte flere eksempler på, hvordan hun bruger forventningsafstemning i forskellige situationer. En af disse var, at hun kunne finde på at spørge om hvornår en fødselsdag slutter. Louise erkendte at sådan et spørgsmål kunne opfattes som uhøfligt, men for hende gav det altså god mening.
Jeg genkender behovet for forudsigelighed fra mig selv. Jeg kan også finde på at spørge om hvor mange der kommer til en fødselsdags fest og hvem der kommer, hvis jeg skal deltage i den.
Læs også min anmeldelse af denne afstressende boksebold
Andre strategier
Der er mange andre strategier, man kan bruge til at reducere stress. Jeg har kun nævnt dem, der virker for mig.
Andre bruger meditation og mindfulness til at reducere stress. Selv har jeg ikke oplevet den store effekt af det endnu. Nogle har gavn af stressereducerende hjælpemidler som fidget spinners, kædeveste, kugledyner og støjreducerende hovedtelefoner. Jeg har selv prøvet alle disse hjælpemidler og har ikke oplevet den store effekt, men jeg har haft gavn af hovedtelefonerne. De hjælper ved at dæmpe støj fra omverdenen og fjerner dermed en stress faktor. De er særligt gode, når man er ude at handle og ikke vil forstyrres af al den larm, der er i indkøbscentret.
Autisme og Stress følges ad!
Som nævnt i indledningen følges autisme og stress ad. Det betyder ofte, at vi er mere sårbare overfor stress og derfor kan der være nogle ting, som er sværere for os end for andre. Jeg har lært, at jeg har begrænsninger og skal passe på mig selv. Men spørgsmålet er om jeg nogensinde erkender det fuldt ud. Er det ikke menneskeligt at overvurdere sine egne evner og formåen?
Hvis det er tilfældet, så vil jeg formentlig aldrig nå helt til det punkt, hvor jeg finder ro i mig selv og accepterer, at der er ting jeg ikke magter på grund af min autisme og stress. Jeg er dog overbevist om at jeg med alderen kommer til at hvile mere i mig selv, men jeg kommer aldrig til at leve fuldt op til de normer og krav som samfundet sætter. Det har jeg det egentlig også ganske fint med. For det er ikke et mål for mig at passe ind, men det er mål for mig at hvile i mig selv og være tilfreds med at være den original jeg er!
Jeg elsker at læse din blog. Det får mig til at føle at jeg ikke er helt urimelig og det er OK at sige at der er situationer jeg jeg har det svært med. Jeg er ikke alene. Jeg fik først min diagnose for 1 1/2 år siden i den modne alder af 42 år, og har været lang tid om at finde relevant viden. Viden der ikke er overordnet og uspecifikt. Viden der hjælper mig med at forstå, hvad det er i min hverdag, der kan gøre det svært for mig. Noget af den viden får jeg fra din blog. Det passer ikke 100% på mig, men meget af det gør. Og endnu bedre: du kommer med strategier der muligvis hjælper, uden at du lover at de helt sikkert kan hjælpe! Det giver mig mulighed for at prøve, og fejle uden at jeg er en totalt taber for ikke engang at kunne få den lille ting til at fungere, eller som med indkøb, vente til kl. 19:30 fordi der ikke er så mange, og jeg bedre kan håndtere det, ikke at jeg har udskudt det hele dagen og først har fået mit dovne legeme ud af døren til lige inden lukketid, fordi jeg var sulten og der ikke var noget i køleskabet.
som jeg startede: jeg elsker din blog, den gør mig OK (på den gode måde)
Hej Maja
Jeg er rigtig glad for at læse, at du får noget ud af at følge min blog.
Tusind tak for din ros <3
Mvh Jimmy
Hej Jimmy! Det meget bekræftende at læse din artikel her om stress og autisme. Du gør dig meget de samme tænker og overvejelser i håndtering af stress som mig. jeg kæmper selv rigtig meget med stress lige pt. …
Jeg vil følge mere med i din blog. Tommel up og liker.
Hej Henrik
Tusind tak for din ros <3
Jeg er glad for, at du fik noget ud af at læse artiklen.
Mvh Jimmy
Tak for en rigtig god beskrivelseaf autisme og stress! Det gav en del aha!-oplevelser at få sat ord på det kaos jeg ofte føler jeg “skal” leve op til
Hej Jimmy. Tak for din blog! Det er SÅ vigtigt at der er nogle som dig der våger at dele sine livserfaringer, for der er vitterlig ikke meget at finde af den slags derude!
Jeg har en søn på 18 år som har autisme. Han er rimelig velfungerende og går på et alment gymnasium. Men det er jo selvfølglig MEGA hårdt for ham, som du sikkert kan forstå! Han er lige nu i en fase, hvor han skal finde ud af om han skal fortsætte.
Kender du til nogen autisme-bloggere på hans alder, som jeg kan anbefale ham?
Hej Henriette
Tak for rosen!
Nu følger jeg ikke selv andre autisme-bloggere og tror, at det er begrænset med bloggere i den alder. Den eneste jeg umiddelbart kan komme i tanke om er Matilde, som har bloggen “Mit liv med angst og autisme” på facebook.
Helt ok! Tak for tippet. Jeg vil prøve at tjekke det ud. I mellemtiden vi, jeg helt sikkert følge dine indlæg🙂👍
Jeg blev sendiagnostiseret som 36 årig. Meget af det du skriver, er relaterbart for mig. Apropos sansefølsomhed; jeg siger tak for at vælge sort baggrund og hvid tekst.