Helt oppe at køre – mit nye liv som bilist!

Jeg havde ikke planlagt at købe en bil den dag. Planen var bare, at min mor, hendes veninde og min ven skulle ud at kigge på brugte biler. Faktisk havde jeg knap nok vænnet mig til tanken om overhovedet at have kørekort. Jeg havde lige fået det og havde aldrig kørt alene før – der havde altid siddet nogen ved siden af mig.
Men nogle gange går tingene meget hurtigere, end man lige forventer. Der var ingen i min omgangskreds der havde en bil, jeg kunne køre, fordi mit kørekort kun gælder til automatgear. Så da jeg fik en prøvetur i en brugt bil fra 2015, var jeg solgt – og før jeg vidste af det, var jeg bilejer.

Min kørekortrejse

Men inden jeg kommer til mit bilkøb og nye liv som bilejer, vil jeg tage jer med på min kørekortrejse – for den har ikke været uden bump på vejen.
Der har været mange kriser undervejs og det har taget mig 8 måneder og kostet mig 50.000 kr.
Hvis jeg på forhånd havde vidst, hvor svært og dyrt det ville blive, havde jeg nok aldrig kastet mig ud i det. Men nu, hvor jeg både har kørekort og tilmed er bilejer, er jeg ikke i tvivl. Det var det hele værd!

“Det bliver ligesom at køre på cykel”

sagde min bror en af de dage, hvor jeg var ved at miste modet og give op. Det var en stor opmuntring, og måske havde han ret. For jo oftere man kører bil, desto mere rutineret bliver man. Til sidst sidder det forhåbentlig på ryggraden, præcis som når man cykler en tur. Faktisk kan jeg genkende mange af de udfordringer, jeg havde i mine køretimer, fra dengang jeg lærte at cykle.

Da jeg var en lille dreng, tog min afdøde morfar mig med ud at cykle rundt om Mossø i Skanderborg. Jeg husker det som en hyggelig og rolig tur i solskinsvejr, omgivet af smuk natur (måske husker man barndomsminder som mere idylliske, end de egentlig var?).
Men der var også strækninger med trafikerede landeveje uden cykelsti, hvor jeg skulle holde mig inden for den smalle hvide streg i siden. Når jeg kom udenfor, råbte min morfar: “Hold dig inden for stregen, Jimmy!” Det var selvfølgelig for at passe på mig, så jeg ikke blev kørt ned af biler bagfra. Men det var også for at lære mig noget om trafikregler.

“Pas på kantstenen!”

At holde mig “inden for stregen” har også været noget, jeg har kæmpet med i mine køretimer. Problemet var, at jeg ofte kom for tæt på kantstenen eller havde svært ved at holde min bane. Det skete især, når jeg blev nervøs og stresset.
Jeg blev ofte stresset, når kørelæreren gjorde mig opmærksom på en fejl, og jeg skulle bearbejde den i mit hoved. Jeg havde svært ved at skubbe fejlen væk, og det gjorde mig endnu mere usikker. Jeg fokuserede for meget på fejlen og på, hvordan jeg kunne rette den fremover.
Der var også situationer, hvor han gav mig en instruks, og jeg skulle regne ud, hvordan jeg kunne udføre den korrekt. For eksempel, når jeg skulle finde ud af, hvilken vognbane, jeg skulle placere mig i, hvis jeg skulle ud af sidste afkørsel i 2-sporet rundkørsel. Det krævede meget mental energi at tænke hurtigt og samtidig køre, hvilket ofte fik mig til at miste fokus på vejen og blive endnu mere nervøs.

Men jeg blev bedre til at placere mig korrekt på vejen og holde min egen bane. Dog har især kantstenen været en af mine gennemgående udfordringer under køretimerne. Efter at have fået kørekort og mere køreerfaring, har jeg lært, at jeg skal sigte efter midterlinjen, så jeg ikke kommer for tæt på kantstenen. Jeg ved nu, at når jeg hører et dunk, er det en advarsel om, at jeg ligger for tæt på kantstenen, da jeg rammer risterne i siden.

Tæt på sammenstød i en rundkørsel

Ligesom kantstenen har rundkørsler også været en betydelig udfordring for mig. Jeg havde svært ved at vurdere, hvordan jeg skulle placere mig korrekt i rundkørslen og huske at orientere mig efter tværgående trafik, inden jeg kørte ind i rundkørslen.
På en af mine første ture, hvor vi skulle køre igennem mange rundkørsler i Aalborg Øst/Vejgaard, var jeg tæt på at forårsage et sammenstød med en anden bil, fordi jeg ikke orienterede mig ordentligt, inden jeg kørte ind i rundkørslen.  Min kørelærer måtte bremse hårdt for at undgå sammenstødet. Denne oplevelse har sat sig i mig!
Men jeg har siden overvundet min angst for at køre i rundkørsler. Jeg har lært, at det er vigtigt at sænke farten meget, så jeg har god tid til at orientere mig og placere mig korrekt.

Autisme og kørekort

De udfordringer, som jeg har haft med at vurdere situationer hurtigt og holde fokus på vejen, er nok også blevet forstærket af min autisme. Jeg er fx temmelig sikker på, at min tendens til at overtænke og overanalysere har været en ulempe, der er knyttet til min autisme. Et oplagt eksempel på dette var, da jeg dumpede teoriprøven i første forsøg, fordi jeg kom til at overanalysere spørgsmålene i stedet for at stole på mit førstehåndsindtryk.
Denne tendens til at overtænke har også været en udfordring under køretimerne.
Som tidligere nævnt kom jeg til at fokusere for meget på en fejl, hvor jeg bare skulle have sluppet den og set fremad.
Når det er sagt, har min autisme også givet mig nogle fordele. Jeg har blandt andet fået stor ros fra både prøvesagkyndig og min bror, som begge har sagt, at jeg kører godt og sikkert. Jeg tror, at min ordenssans og evne til at være opmærksom på detaljer har hjulpet mig meget i trafikken. Selv om jeg stadig laver fejl, er jeg altid opmærksom på dem og gør mit bedste for at lære af dem.

Er mit syn godt nok til at køre bil?

Min autisme har ikke været den eneste udfordring i forhold til at køre. Jeg er også født med et synshandicap som hedder Nystagmus. Det gør, at mine øjne bevæger sig ufrivilligt fra side til side. Hvis jeg ser lige ud, bliver det sløret, men ved at bevæge mit hoved en smule til højre, kan jeg opnå et nulpunkt, hvor jeg ser klart (det kan måske forklare, hvorfor jeg nogle gange kommer for tæt på kantstenen).
Med briller er mit syn mellem 60-70 %. Øjenlægen sagde, at der kræves mindst 50 % for at få kørekort til personbil.
På grund af mit synshandicap skal jeg tættere på vejskiltene end andre bilister for at kunne se dem tydeligt. Denne usikkerhed om mit syn har i mange år holdt mig tilbage fra at tage kørekort. Derfor var det en stor glæde, da mit syn blev godkendt til kørekort og en endnu større glæde, da jeg fik kørekortet.

Det var en lettelse at skifte til automatgear

Som jeg indledte med at skrive, så gælder mit kørekort kun til biler med automatgear.
Jeg startede egentlig med at tage kørekort til manuelt gear, men det var håbløst. Jeg lavede alt for mange fejl, især i kryds og rundkørsler. Det gik galt fordi jeg både skulle fokusere på at finde koblingspunktet, skifte til lavere gear, placere mig korrekt, orientere mig samt være opmærksom på andre trafikanter. Alt for mange ting på en gang!
Så det var en kæmpe lettelse, da jeg valgte at køre i Tesla fordi det hele blev meget nemmere, når man ikke skulle skifte gear.
Jeg kan kun anbefale andre med autisme at tage kørekort til automatgear. Det er fremtiden og så er det også meget mere behageligt og nemmere.

Kan autister få kørekort?

Selvfølgelig kan autister få kørekort. Jeg kender flere med autisme, der har kørekort og er gode bilister. Jeg er selv et eksempel på en, der har formået at overvinde min angst og usikkerhed for at køre bil. Jeg er stolt af mig selv fordi jeg trods mine store udfordringer er kommet i mål med det og i dag er en god og sikker bilist.
Mit håb med dette blogindlæg er, at jeg kan inspirere andre med autisme, som gerne vil have kørekort, men er usikker på om de kan klare det. 
Det er vigtigt at finde en kørelærer der har forstand på autisme. Desværre kan jeg ikke anbefale nogen, da ingen af dem jeg havde, var opmærksomme på mine særlige behov. Man skal nok regne med at de fleste kørelærere ikke har haft et kursus i autisme.
Den første var meget hård ved mig, når jeg lavede fejl, og selvom den anden var bedre, blev jeg forstyrret af han gerne ville småsnakke under kørslen. Men jeg burde nok have sagt fra.

Mit nye liv som bilist og bilejer

At være bilejer har givet mig en enorm frihed og glæde. Det føles som et helt nyt liv, en ny identitet. Hver gang jeg sætter mig ind i bilen og kører en tur, oplever jeg en glæde, der er svær at beskrive.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg både skulle få kørekort og bil. Men nu har jeg og det har givet mig et indtryk af, at jeg kan meget mere end jeg lige tror!

Jeg nyder stadig bare at kunne sætte mig ind i bilen og køre en tur til Vesterhavet for at bade, eller tage en tur i Rold Skov for at gå en tur. Det er en kæmpe frihed og luksus, synes jeg. Det er også dejligt at slippe for at cykle til arbejde kl. 5 om morgenen, når det er koldt udenfor, eller regner.