Jeg hedder Jimmy Whitfield. Jeg er født i 1983 og bor i Aalborg.
Jeg er indehaver af denne blog, som jeg har valgt at kalde Jimmy’s verden.
På bloggen skriver jeg om mit liv med autisme og min særinteresse, som er bagning madlavning.
Da jeg var 15-årig fik jeg diagnosen Aspergers Syndrom, som er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).
Det var en god ting for mig at få diagnosen, da jeg mistrivedes i skolen og den åbnede op for, at jeg kunne komme i et specialiseret autismetilbud.
Samtidig gav den en forklaring på, hvorfor jeg er som jeg er.
I det meste af mit liv har jeg kæmpet med at overleve i en verden som ikke er autismevenlig.
På min blog har jeg meget fokus på de strategier, som har hjulpet mig videre, når livet har været svært.
Det er mit håb at andre kan bruge mine tekster til noget, da jeg gerne vil bidrage til at udbrede kendskabet til autisme.
Jeg er ikke fagperson, eller ekspert i autisme. Jeg beskriver, hvordan jeg oplever verden og hvordan autisme påvirker mit liv.
Fagpersoner er i kraft af deres specialistviden mere kompetente til at rådgive autister end jeg er.
Mine tekster og råd skal derfor læses med forbehold.
Der er ikke to autister, der er ens. Det der virker for mig virker ikke nødvendigvis for andre med autisme.
Da bagning og madlavning er min særinteresse, så deler jeg også opskrifter på min blog. Mange autister har en interesse, som optager dem meget. For mig giver det en stor glæde og ro at bage og lave god mad, og jeg vil gerne dele mine bedste opskrifter med andre.
Det er både for at inspirere andre til at bage og lave god mad fra bunden, men også for at have et sted, hvor jeg har samlet mine opskrifter og nemt kan finde dem igen.
Denne side indeholder Google Adsense annoncer, som giver et mindre beløb pr. klik.
Siden indeholder også annoncer fra affiliate netværket PartnerAds. Når du klikker på disse links og køber noget, så optjener jeg et mindre beløb på det.
Det er i øvrigt yderst begrænset, hvad jeg tjener på at skrive blogindlæg og jeg skriver ikke for at tjene penge!
Men i det omfang, at jeg tjener lidt, så bliver indtægterne delvist brugt til at finansiere den udgift, der er ved at drive en blog som denne.
Alle tekster, billeder, videoer og andet materiale på min hjemmeside, er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ikke tilladt at “låne” eller kopiere hele, eller dele af teksten uden skriftlig tilladelse.
Vælger du at citere hjemmesiden, hvilket er tilladt, skal du huske at lave et link til siden, hvilket er krævet lovmæssigt i forhold til god citatskik.
Overtrædelser af ophavsretten vil være et brud med loven.
Ris og ros er altid velkommen. Man kan vælge at efterlade en kommentar til mine blog indlæg, eller kontakte mig personligt via kontakt siden.