Udfordringer med at købe ind i butikker

| | ingen kommentarer

Jeg kan godt lide at købe ind. Dog har jeg en del udfordringer med det. Jeg kan blive stresset ved at være i butikkerne på de tidspunkter, hvor der er flest mennesker.
Høje lyde stresser mig også. Det kunne være barne gråd, eller alarmer.
Jeg plejer derfor at købe ind, når der er færreste mennesker i butikkerne. Det er typisk tidligt om morgenen, eller sent om aftenen. 



Udfordringer med at købe ind

Det er meget udbredt, at man har forskellige udfordringer med at købe ind, når man er autist. Mange autister kan blive overvældet ved at være i en butik med mange mennesker. Sanseindtryk som lyde, lugte og lys kan virke forstærkede og kan være vanskeligere at filtrere fra.
Nogle autister kan have så store udfordringer med at købe ind, at de har behov for at have en ledsager med.
For mit eget vedkommende, så køber jeg som tidligere nævnt ind på de tidspunkter, hvor der er færrest mennesker og helst i de små butikker.
Hvis man slet ikke kan overskue at handle ind, så er der også gode mulighed for at handle ind på nettet idag. Det gælder både i forhold til indkøb af dagligvarer, eller indkøb af større ting.

Svært ved at vælge

En anden af mine udfordringer med at købe ind handler om at træffe valg. Denne udfordring vedrører det, man med et fagudtryk kalder de eksekutive funktioner, som er svækkede hos autister.
Dette problem opstår jævnligt for mig. Et eksempel var da jeg i foråret var i Bilka for at købe ind til Nachos. Der havde jeg valget mellem 2 forskellige poser chips, der stod næsten lige ved siden af hinanden. Jeg blev derfor meget forvirret, da jeg var vant til at bruge den trekant formede (posen til højre), men på posen til venstre stod der “Nachos Chips”. Jeg endte med at købe posen til venstre.
Det kom jeg senere til at fortryde, da jeg opdagede at den ikke var saltet tilstrækkeligt og jeg ville hellere have købt den trekantformede som jeg var vant til.
Det er selvfølgelig klart at butikkerne bevidst spekulerer i at villede os for at skabe mersalg. Det kan også være en udfordring som mennesker uden en autismediagnose kan have.
Forskellen er, at autister kan bruge længere tid på at danne et overblik og tage valget.

udfordringer med at handle ind

Hvad, hvis de ikke har den vare, som jeg skal bruge?

Jeg har ofte stået i den situation at butikken ikke har den vare, som jeg skal bruge til at lave en ret. Det kan være en frustrerende situation, hvis man fx skal bruge kokosmælk til at lave karrysuppe, men de ikke har det. Hvad gør man så?
Tidligere tog jeg cyklen og kørte fra butik til butik indtil jeg fik den vare som jeg skulle bruge. Jeg kan stadig finde på at gøre det, men jeg har dog lært at være mere fleksibel. Man kan fx sagtens undlade at bruge kokosmælk i karrysuppe og erstatte det med vand, eller en opblanding af vand og kokosmel. Man behøver ikke følge en opskrift slavisk, men karry kan selvfølgelig ikke undværes, da det er hovedingrediensen i karrysuppe.  😉

Har altid indkøbsliste med, da jeg er distræt og ikke husker så godt

Jeg har altid en indkøbsliste med, når jeg handler ind og har jævnligt behov for at tjekke listen. Jeg har en dårlig kortidshukommelse og bliver ofte distraheret ved at være i en butik på grund af de sanseforstyrrelser, som jeg beskrev i indledningen. Det er selvfølgelig værst på de tidspunkter, hvor der er mange mennesker i butikken, eller hvis jeg er stresset.

Tilbud

Jeg har udfordringer kombinerede tilbud, hvor man skal købe 2 eller 3 styk af en vare for at få tilbuddet. Man kan nogle gange godt føle sig fristet til at benytte sig af tilbuddet, da det er en stor besparelse, man opnår. Problemet med den form for tilbud er at det handler om at få folk til købe mere. Jeg tror heller ikke man sparer ret meget i sidste ende ved at købe flere styk af samme vare. Det har butikkerne regnet ud. Hvis tilbuddet fx består i at man får 3 poser Toms slik for prisen af 2, så bliver man måske fristet til at købe 6, eller endnu mere. Desuden kan man blive afhængig af skidtet, men det er så en anden sag.
Generelt kan jeg godt lide at gå på tilbudsjagt. Jeg tror der er mange penge at spare, hvis man bruger tid på at undersøge tilbudene og kører til de butikker, hvor varene er billigst. Det er ikke altid jeg orker det, da jeg har et begrænset energiniveau.



Madspild = spild af penge

Jeg har tidligere haft en tendens til at købe meget mere ind end jeg har haft behov for. Dette har resulteret i at jeg har fået opbygget et lager og ikke nået at få det brugt inden det overskred sidste salgsdato. Synderen er de kombinerede tilbud, som jeg omtalte i tidligere afsnit. Det er derfor endnu en grund til at undgå de kombinerede tilbud med mindre at man ved man får det brugt.
Jeg har meget fokus på at begrænse mit madspild, da der er mange penge at spare.

Impulskøb

Impulskøb handler om at købe noget man ikke havde planlagt. Det er ikke en af mine store udfordringer med indkøb, men jeg kan godt blive fristet til at købe flødeboller eller Toms guldbarer til en femmer.  😉
Jeg køber dog sjældent ting som jeg ikke havde planlagt, men det er sket, at jeg har købt noget værre bras som jeg kun har brugt en gang, hvorefter jeg har henlagt det i en skuffe. Hvis man vil spare penge i sit budget skal stoppe sine impulskøb.
Man må stille sig selv spørgsmålet om man virkelig har behov for den ting, som man føler sig fristet til at købe.

Køber ind i små butikker

Som nævnt i indledningen har jeg udfordringer med at købe ind i de store butikker. Det er simpelthen for stressende at gå rundt i Bilka og Meny. Det tager længere tid at finde de varer, man skal bruge og der er flere ting, der virker forstyrrende og distraherende. Derfor foretrækker jeg at købe ind i de små butikker, som Aldi, Lidl, eller Fakta.  Der er grund til at Fakta har sloganet “Det tager kun 5 minutter”.
Skal jeg have noget specielt, så går jeg dog i de store butikker, da de små ofte ikke har det.
Idag kan man bruge google til at få en indikation af hvornår der er færrest mennesker i butikkerne og planlægge sine besøg derefter. Man taster bare butikkens navn og sted ind i søgefeltet på google.

udfordringer med at købe ind

Det var lidt om mine udfordringer med at købe ind. Hvis du har nogle kommentarer, eller spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet herunder.




Læs også mit indlæg om autistiske udfordringer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jimmy's Verden