Hvorfor købe den dyre tomatsauce fra supermarkedet, når man kan lave en der er mindst ligeså god, hvis ikke bedre, selv?
Denne opskrift på hjemmelavet tomatsauce er meget nem at lave. Den passer perfekt til pizza og spaghetti bolognese.
Ingredienser til hjemmelavet tomatsauce
- 1 gulerod
- 1 stilk blegselleri
- 2 – 3 fed hvidløg
- 1 lille rødløg
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 spsk oregano
- 1 tsk groft salt
- 1/2 dl olivenolie
Sådan laves hjemmelavet tomatsauce
Start med at finthakke løg og hvidløg.
Skær blegselleri og guleroden i små tern.
Sæt en gryde på blusset og hæld olien i gryden.
Hæld løg og hvidløg i gryden og tænd op for fuld skrue indtil at det begynder at svitse.
Sænk derefter temperaturen og lad løgene svitse et par minutter.
Tilsæt derefter indholdet af dåsen med de hakkede tomater og hæld grøntsagerne i.
Lad det simre i 2 timer ved lavt blus.
2 timer efter…
Efter 2 timer er den hjemmelavede tomatsauce klar til brug. Hvis man ikke skal bruge den med det samme, men først et par dage efter, kan man komme den i køleskabet. Det bliver den kun bedre af.
Den kan også fryses til senere brug.