Søvn og autisme

| | ingen kommentarer

Søvn er et grundlæggende fysiologisk behov som alle levende væsener har. Vi mennesker sover i gennemsnit 1/3 del af vores liv, eller mellem 7 og 9 timer i døgnet. Selvom vi bruger meget af vores liv på at sove, så er det ikke der, man bør spare, da manglende søvn gør os mere trætte, ukoncentrerede og kan være sundhedsskadeligt. 

De fleste mennesker har oplevet at have vanskeligt ved at sove i perioder af deres liv. Det kan være på grund af stress på arbejdet/studiet, kriser, eller sorg over at have mistet et nært familiemedlem. Der kan være mange årsager til at man ikke kan sove. Der kan også være smerter, eller forskellige sygdomme, som forstyrrer søvnen. I dette indlæg, vil jeg dog fokusere på søvnløshed i forhold til autisme, da jeg selv er autist og har levet med søvnforstyrrelser igennem mange år. 

Jeg har altid haft vanskeligheder ved det at sove. Da jeg var barn, var det mine forældre, der bestemte, når jeg skulle gå i seng og det måtte jeg bare acceptere selvom jeg overhovedet ikke var træt. Derfor måtte jeg ligge i timevis og kede mig indtil jeg endelig faldt i søvn. Når jeg var med klassen på lejrskole, så var det altid mig, der var den sidste som faldt i søvn.
Som voksen, har jeg stadig vanskeligheder med søvn, men det er blevet meget bedre og idag har jeg erkendt at søvnen er meget vigtig og det vil jeg uddybe nærmere i dette indlæg. 

Autisme og søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelser er meget udbredt blandt autister. Det kan skyldes, at man er mere udsatte for bekymringer, stress, angst og sanseforstyrrelser. Jeg har allerede skrevet et blog indlæg om at lyde, lys og social kontakt kan virke overstimulerende på mig. Man har ikke det filter, som mennesker uden en autisme diagnose har, så hjernen er hele tiden på overarbejde, da alle indtryk skal bearbejdes. Det er klart, at det kan føre til, at man bliver man hurtigere træt og kan have behov for mere hvile og søvn i løbet af døgnet. Det er heller ikke ualmindeligt at jeg indimellem tager en “morfar” (en lur på sofaen som varer mere end en halv time), men det gør det jo ikke nemmere at falde i søvn om aftenen, tværtimod.    

Begrebet søvnløshed dækker over følgende problemer (kilde: Sunhed.dk). 

  • Problemer med at falde i søvn
  • Afbrudt søvn (opvågning i løbet af natten)
  • Forskudt døgnrytme

Jeg har haft alle disse problemer inde på livet. Jeg har allerede redegjort for problemerne med at falde i søvn. Det var i mine tidligere barndom at det var et problem, men senere har det især været de 2 sidste på listen.

Afbrudt søvn

Afbrudt søvn handler om at vågne en til flere gange om natten, eller vågne meget tidligt om morgenen. I stressede perioder af mit liv, har jeg haft dette problem at jeg ikke kunne sove igennem. Jeg vågnede i løbet af natten og var helt frisk. Det skete også i min barndom, hvor jeg ikke kunne vente på at se, hvad der gemte sig i strømpen med gaver fra julemanden. Det siger sig selv at dette medfører en dårlig søvnkvalitet og det fører til træthed i løbet af dagen. 

Forskudt døgnrytme

Forskudt døgnrytme er et hyppigt problem blandt teenagere, men også voksne. Det gælder især gamere og computernørder, der sidder oppe om natten og spiller. De spiller måske til klokken 4 om natten og sover så til sidst på formiddagen, eller først på eftermiddagen. Det kan være et problem, hvis man skal op og passe sit arbejde eller skole. Derfor må man sørge for at få den vendt. Hvis man ikke skal det og ellers har det fint med at sove det meste af dagen, så behøver man selvfølgelig ikke at vende den. 

Søvn er ikke spildt tid

Det er som nævnt ikke ualmindeligt at lide af søvnforstyrrelser, når man er autist og udover de eksempler jeg allerede har nævnt, så har jeg også hørt om nogen, der har præsteret ikke at sove i flere døgn i træk. Der er ikke noget skadeligt ved at ligge søvnløs et enkelt døgn eller to i træk, men det er ikke godt, hvis det bliver en vane. Ifølge søvnforsker Poul Jenum, så medfører manglende søvn at kognitive funktioner som hukommelse, dømmekraft, evnen til at bearbejde viden og koncentrere sig bliver svækkede. Helbredet bliver også svækket og der er tendens til overvægt.
Vi lever i et præstations samfund og søvn bliver i den sammenhæng forbundet med spild tid. Derfor kan det være fristende at spare på søvnen. Jeg kender det selv fra dengang jeg var studerende. Der var der ligefrem kutymen, at man holdt sig vågen i dagene op til, at man skulle aflevere et projekt. Det var svært for mig at holde mig vågen og projektet blev altså ikke bedre af den grund. Søvn er ikke spildtid og det er ikke noget, man bør spare på!

Hvorfor sover vi?

Det mest åbenlyse svar på det spørgsmål er, at vi sover for at restituere. Hjernen og kroppen har behov for at slappe af efter en hel dags arbejde. Med andre ord bliver batterierne genopladt, når vi sover, men det er kun en del af forklaringen.
I løbet af dagen, suger vi en masse indtryk til os og der dannes forbindelser mellem nerveceller hjernen. Når vi sover, så bliver de vigtige forbindelser forstærket og de mindre vigtige bliver luget ud. Det oplever vi den næste dag ved at de ting, som vi lærte fra dagen står mere klart i hovedet.
Desuden sker der en udvaskning af skadelige stoffer i hjernen imens vi sover. En af disse stoffer er beta­amyloid, som er forbundet med demens sygdommen Alzheimer’s (kilde).

Hvad kan man gøre for at sove bedre? 

Der findes mange ting, man kan gøre for at sove bedre. Det mest effektive er at undgå at udsætte sig selv for blåt lys i timerne op til at man skal sove, da det forskyder ens døgnrytme frem. Omvendt, er det en god idé at udsætte sig selv for blåt lys, når man vågner om morgenen, da det nulstiller ens døgnrytme. Man kan købe en solopgangssimulator, som er et vækkeur, der simulerer en solopgang. Det fungerer ved at lys intensiteten stiger gradvist og det er dermed en mere naturlig og behagelig måde at vågne på sammenlignet med det klassiske vækkeur. Jeg har selv sådan et vækkeur og jeg synes det virker meget effektivt, så det kan anbefales.

Din døgnrytme er styret af lyset

Blåt lys er altså godt om morgenen, men ikke i timerne før man skal sove. Der er blåt lys i alle vores skærme og mange af de moderne LED-sparepærer, der er i vores hjem. Når vi bliver udsat for blåt lys, så hæmmes produktionen af melatonin. Melatonin er søvnhormonet, der udskilles fra pinealkirtlen i hjernen og gør os trætte.
Tidligere var vores døgnrytme styret meget af dagslys. Når det var mørkt, sov vi og når det blev lyst var vi vågne. I vores højteknologiske samfund, er det helt anerledes, da vi omgiver os med tablets, smartphones og mange andre skærme som udsender blåt lys og dermed snyder kroppen til at tro, at den skal være vågen. Derfor er det vigtigt at skærme sig mod det blå lys i timerne inden man skal sove.
Det kan man gøre ved at installere en app på sin smartphone, som giver lyset en mere rød tone om aftenen og en blå tone om morgenen. Har man en PC, kan man hente et program, der hedder F.lux, som har samme funktion. Bedre er det at anskaffe sig et par søvnbriller, som også skærmer imod det blå lys fra LED-pærer, som der er i vores hjem.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *