Opskrift på nemme og sprøde falafler i ovn

| | ingen kommentarer

Falafel er en velsmagende vegetarisk ret. Det kan sammenlignes lidt med en frikadelle, men jeg synes falafel smager bedre end det. Jeg er ikke vegetar, men prøver at begrænse mit kødforbrug ved at finde velsmagende alternativer til kødretter.
Jeg vil i denne opskrift give mit bud på en nemme og sprøde falafler i ovn. 

Sådan laves falafler i ovn

Kikærter er hovedingrediensen i falafler og der er uenighed om man skal udbløde kikærterne natten i forvejen, eller bruge dem på dåse. Kort opsummeret handler det om at nogle mener at kikærter fra dåse ikke binder så godt som tørrede kikærter, der er ublødte natten i forvejen. Jeg har prøvet begge variater og synes ikke det gør den store forskel.
Min erfaring er, at der skal tilføres bindemiddel i form af havregryn, eller rasp for at de hænger sammen.
I mange opskrifter på nettet bliver falaflerne stegt i olie. Grunden til, at jeg har valgt at bage falafler i ovn er, at der ikke bliver brugt så meget olie. 




Her er et billede af de ingredienser, der indgår i opskriften. 

falafler i ovn

Ingredienser i falafler i ovn

For overskuelighedens skyld, har jeg valgt at dele opskriften op i to afsnit.
Det første omhandler falaflerne og det andet omhandler tilbehøret.

Falafler

  • 400 gr tørrede og udblødte kikærter (eller 400 gr kikærter fra dåse)
  • 2 æg
  • 2 tsk koriander
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • lidt peber
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 bdt persille
  • 4 spsk havregryn
  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg
  • Olie til pensling
  • Evt 1/2 spsk sesam – og hørfrø til “farsen” 

Tilbehør

  • 1 advokado
  • 1 agurk
  • 1 bk cherry tomater 
  • Spinatblade
  • Tortilla wraps eller pitabrød
  • Feta (ikke vegansk) 
  • 1 dåse kidney bønner
  • En blanding af lidt sesamfrø og hørfrø som drysses over til sidst. 

Fremgangsmåde (sådan laves falafler i ovn)

Hvis man vælger at bruge tørrede kikærter, skal man udbløde dem dagen før. Det gør man ved først at tage den mængde fra man skal bruge, skylle dem og putte dem i en skål med koldt vand, der dækker. 

falafler i ovn

Hak derefter løg og hvidløg (det behøver ikke være så fint som på billedet, da det hele skal blendes til sidst).

falafler i ovn

Pil nu bladene fra persille bundtene af, put dem i en sigte og skyl dem under rindende koldt vand.

falafler i ovn

I en stor skål hældes kikærter, løg krydderier og persille.  

falafler i ovn

Nu skal det blendes sammen til en “fars”. Jeg giver den max gas med stavblenderen indtil det bliver til en sammenhængende “fars”. 

falafler i ovn

Sådan ser “farsen” ud når den er færdig blendet. Tilføj nu citron, 2 æg, og evt. lidt sesam- og hørfrø.  

falafler i ovn

falafler i ovn

Tilsæt havregryn og rør rundt indtil det er integreret.

falafler i ovn

Så skal falaflerne formes inden de kommer i ovnen.
Tag en bageplade og læg et stykke bagepapir over.
Form falaflerne, så de er runde og læg dem på bagepapiret med lidt afstand.
Pensl dem derefter med lidt olivenolie. 

falafler i ovn

Jeg fik lavet 31 falafler, men det kan variere meget efter hvor store man laver dem. De skal helst ikke være for store og så går jeg heller ikke så meget op i formen. Bare de er lidt runde. 

Bag falafler i ovn

Tænd ovnen på 200 grader celcius og sæt bagepladen med falafler ind i ovnen. De skal bage i ca 30 minutter. Vend dem efter, der er gået 15 minutter og pensl den anden side med olie også. 

Tilbehøret forberedes og det hele samles

  • Start med at skære agurken i tern og put dem i en skål 
  • Advocado skæres i halve og “kødet” tages fra og lægges i en skål
  • Cherry tomater skylles og lægges i en skål
  • Spinat blade skylles og lægges i en skål
  • Feta ost sættes frem
  • Åben en dåse med kidney bønner. Hæld vandet fra og skyl dem. 
  • Varm et par tortillawraps i ovnen (Alternativt kan man bruge pitabrød)

Så skal det samles

  • Læg 4 falafler oven på en bagt tortilla wrap. 
  • Tilsæt lidt kidney bønner, spinat blade, feta, cherry tomater, agurker, advocado og drys lidt hør- og sesamfrø udover. 
  • Så er der serveret. God appetit. 🙂 

falafel i ovn

Jeg blev mæt efter at have spist en portion.
Så hvis man får gæster, er der rigeligt til dem. Resten af falaflerne kan man evt. fryse ned og gemme til en anden gang. 

Jeg har hentet inspiration til denne opskrift fra madbloggeren Frk Kræsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jimmy's Verden