Har autister superkræfter?
Det indtryk får man ved at læse, hvordan autister omtaler sig selv i det amerikanske autismemiljø. I dette miljø er der en udbredt tendens til at dyrke styrkerne og vende svaghederne til noget positivt. Det bliver fx anset som en superkraft at have en skærpet høresans selvom det er en sanseforstyrrelse, der gør at man ikke kan lukke støj ude og derfor hører alt.
Autismen bliver ikke set som et handicap. Det er en superkraft i sig selv at være anerledes.

Har autister superkræfter, eller er det noget bullshit?

I autismemiljøet herhjemme, er der også en tendens til at idyllisere sin autisme og ophøje det til noget fantastisk. Jeg har set eksempler på autister, der påstår, at vi er mere rene mennesker. Det er noget værre vrøvl, da vi også kan være ondskabsfulde, manipulerende og lyve. Vi er hverken dårligere, eller bedre end andre.
Jeg forstår dog godt behovet for at dyrke styrkerne og gøre sin autisme til noget helt særligt. Det handler om at skabe en positiv fortælling om sin diagnose for at fortrænge de negative sider, som oftest fylder mest. Det er jo ikke sjovt at blive mindet om alle sine vanskeligheder konstant. Det gør jo kun at man bliver trist og ked af det.
Problemet er bare, at der kan skabes urealistiske forventninger ved at dyrke styrkerne så meget. Det er jo de færreste autister, der er meget intelligente og talentfulde.

“Det er noget lort”

Jeg synes, det er en smule bekymrende at synet på autisme, som en superkraft også er begyndt at vinde indpas i autismemiljøet herhjemme. Jeg kan altså ikke få øje på nogle superkræfter, men masser af svagheder. Som en ældre herre i fitness centret svarede, da jeg fortalte ham, at jeg var autist “Det er noget lort”.
Umiddelbart blev jeg provokeret og forundret over denne bemærkning, men efter at have tænkt lidt dybere over det, gav det egentlig meget god mening.

Derfor er autisme noget lort

Autisme er noget lort fordi svaghederne oftest fylder mere end styrkerne. Som autist lever man med et højere stressniveau end de fleste og får ofte nedsmeltninger.

Nedsmeltninger

En nedsmeltning er en reaktion på et alt for højt stressniveau. Man reagerer enten ved at blive rasende, eller ved at lukke totalt ned. Der kan være mange ting, der kan udløse en nedsmeltning, men ofte skyldes det sensorisk overbelastning, for høje krav fra omgivelserne, uforudsete hændelser, eller noget følelsesmæssigt.

Sensorisk overbelastning

Den autistiske hjerne har ikke det filter som andre hjerner har, så vi tager flere sanseindtryk ind. Derfor kan lyd, lys og lugt virke forstærkede og mere voldsomme. Når der ikke er det filter i hjernen vil vi tage flere ting ind som en neurotypisk hjerne (en hjerne uden autisme) vil filtrere fra.
Jeg kan fx blive overstimuleret og drænet ved at sidde i en restaurant med mange mennesker. Støjen fra klirrende tallerkner og bestik, mange mennesker der taler sammen på samme tid, børn der græder, bip lyde fra maskiner kan hurtigt tømme batterierne.
Heldigvis er jeg i stand til at trække mig før jeg får en nedsmeltning, så får sjældent nedsmeltninger på grund af sensorisk overbelastning.

Følelsesmæssig nedsmeltning

En anden type nedsmeltning, som jeg ofte får er nedsmeltninger der skyldes noget følelsesmæssigt. Det er nok de værste nedsmeltninger, da de kan vare i længere tid. Det kan være, at jeg har været udsat for et svigt, eller har oplevet noget uretfærdigt og får en nedsmeltning på grund af det.

Får en superhelt nedsmeltninger?

Ja Superman får også nedsmeltninger. Det, der trigger en nedsmeltning for ham er som bekendt kryptonit. Derfor må han så vidt muligt undgå at bringe sig selv i en situation, hvor han bliver udsat for kryptonit.
Det samme gælder for os autister. Vi må finde ud af, hvad der er kryptonit for os. For mig er støj og mange mennesker kryptonit, da det dræner mig. Derfor må jeg prøve at undgå at bevæge mig ud i omgivelser, hvor der er mange mennesker og støj. Det kan også være kryptonit for mig at blive berørt. Jeg har ikke noget imod at give håndtryk, men krammere er min kryptonit. Det kommer dog an på, hvem det er. Hvis det er en kæreste, så er det ikke et problem.

Hvis autisme var en superkraft, så ville jeg være en speciel superhelt

Hvis man ser sig selv som en superhelt fordi man er autist, så må man også kende til sine superkræfter. Er det en superkraft i sig selv at være  anerledes? Det giver helt sikkert nogle fordele at være anerledes. Man oplever verden på en anden måde og går ofte sine egne veje. Nogle gange har man succes med det, men for det meste, fejler man.
Jeg har begået masser af fejl, misforstår ofte andre og er også selv blevet misforstået. Folk har svært ved at aflæse mig fordi jeg har vigende øjenkontakt og mit kropssprog virker forvirrende. Det signalerer ofte noget helt andet end jeg egentlig føler. Hvis det er en superkraft at begå fejl, misforstå og blive misforstået, så er jeg en speciel superhelt.
Hvis min autisme giver mig superkræfter, så har jeg også følgende superkræfter.

Jeg kan gøre mig selv usynlig

En af mine superkræfter er, at jeg kan gøre mig selv usynlig. Når jeg er til en familiefest eller et selskab plejer jeg gerne at hilse på folk og lige udveksle et par ord, men derefter gør jeg mig selv usynlig. Hvis det ikke er muligt at finde et sted, hvor jeg kan sidde i fred, så plejer jeg gerne at gå udenfor, eller ind i et rum, hvor jeg kan sidde for mig selv. Her kan jeg så sidde i rigtig lang tid uden at folk bemærker at jeg ikke er blandt dem. Jeg bliver overstimuleret af for meget socialisering. Det er som kryptonit for mig.

Jeg sanser alt

Mine sanser er hele tiden på overarbejde. En tur i supermarkedet, eller fitness centret kan være en voldsom oplevelse, da jeg er hypersensitiv. Jeg nævnte tidligere at min høresans var skærpet. Det samme gælder syns- og lugtesansen. Det betyder ikke at jeg hører, ser, eller lugter bedre end andre, men mere at jeg tager flere sanse indtryk ind, da min hjerne ikke har et filter.

Jeg har en god hukommelse

Jeg har en god langtidshukommelse. Det er de mest underlige detaljer jeg kan huske, som fx dele af en samtale, som jeg havde for mange år siden og andre detaljer om personen som fx han/hendes arbejde, fritidsinteresser, eller familiemedlemmer. Det kunne også være det tøj som en person havde på til en festlig begivenhed. Det er selvfølgelig fedt at kunne imponere andre med sin gode hukommelse, men ellers kan det ikke bruges til ret meget.

Jeg kan hyperfokusere

Jeg har en særlig evne til at lukke verden ude og kun fokusere på en ting. Jeg kan sidde i timevis og fokusere på et emne som interesserer mig. Problemet er bare at det blive en slags besættelse for mig som jeg ikke kan styre. Jeg glemmer tiden og ikke får nået alle de andre ting, som jeg også skal.

Har hjælpemidler/gadgets

Ligesom Batman har sine Batrangs (håndvåben), så har jeg min fidget spinner. Med min fidget spinner til at reducere stress og mit Bose headset, som lukker verden ude, så er jeg usårlig. Så kan verden bare komme an!

Konklusion

Har autister superkræfter?
Som jeg forstår superkræfter, så er det overmenneskelige kræfter og det er vist kun ganske få, der har det. Der findes savante autister, som besidder overmenneskelige evner indenfor matematik, musik og kunst.
Jeg kan nævne Daniel Tammet som lærte sig selv islandsk på en uge og er i stand til at fremsige tallet pi fra sin hukommelse helt ned til 22.514 decimaler. Herhjemme har vi organisten Kristian Marius Andersen (også kendt fra serien De Skjulte Talenter), som har absolut gehør og derfor kan genkende og gengive alle toner.
Når jeg brugte begrebet superkraft, så var det for at ironisere over dem der synes at autisme er en superkraft i sig selv.
Hvis jeg endelig skulle gå med på præmissen om at autisme er en superkraft (jeg foretrækker at kalde det for styrker), så vil jeg sige, at det kan være en superkraft under de rette betingelser.
Hvis man har superkræfter og kan finde ud af at bruge dem til noget, så kan man sikkert nå langt. Det kræver dog at man undgår at udsætte sig selv for alt for meget kryptonit.