Jeg deltog i Autismekonferencen “Autister i job”

| | ingen kommentarer

Jeg deltog i en spændende Autismekonference i weekenden, som havde titlen “Autister i job”. Selvom der nu er gået flere dage siden konferencen, sidder jeg stadigvæk og fordøjer alle de mange nye indtryk.
Det har været en god oplevelse, da jeg har fået ny viden og mødt nye mennesker, der er autister som mig selv.  

Hyggelig og behagelig atmosfære på autismekonference

Jeg synes, der var en hyggelig og behagelig atmosfære på konferencen.
Det er den anden autismekonference jeg deltager i og i forhold til konferencen sidste år, så var der færre deltagere med i år. Derfor var der en mere afslappet og rolig atmosfære og der var bedre mulighed for at hyggesnakke med de andre deltagere. Alle dem jeg snakkede med var venlige og imødekommende og jeg følte mig tryg og veltilpas i samværet med ligesindede.
Autismekonferencen foregik ligesom sidste år i Landsforeningen Autismes lokaler i Taastrup. Det er meget behagelige lokaler, hvor der er god akustik og et godt lysindfald fra de mange vinduer.

Mødte en gammel ven

En af dem jeg snakkede med var en bekendt for mange år siden. Han kunne fortælle mig, at han havde fuldtidsarbejde idag. Jeg spurgte ham, hvordan han kunne klare det. Jeg har selv svært ved at forestille mig at jeg nogensinde kommer til at arbejde fuldtid. Han sagde at det bestemt heller ikke altid var nemt. Efter en lang arbejdsdag, var han helt udkørt. For at kunne lade op og holde sit stressniveau nede brugte han en del af sin løn på rengøringshjælp.

Indhold på konferencen

Da jeg var medarrangør af konferencen, skulle jeg hjælpe til med det praktiske og havde derfor ikke mulighed for at deltage i det hele. Jeg deltog dog i 2 spændende og inspirerende workshops, som jeg vil beskrive i det følgende.

1. ”Hvad går typisk galt på jobbet og hvordan vender man situationen til noget positivt”

Denne workshop var ved Linda Swartz Larsen og Mehdi Owliaie fra Det Nationale Autismeinstitut. De indledte deres oplæg med at slå fast

Borgere med autisme vil gerne arbejde. Det handler ikke om manglende vilje, men mangel på de rette rammer.

Ifølge Linda og Mehdi, er det ofte manglen på viden om autisme, der gør, at det går galt. Et eksempel på dette kunne være de uskrevne regler på en arbejdsplads. Holder man fx sine pauser i kantinen?
For mange autister kan det være en udfordring at sidde sammen med andre i en kantine, da der ofte er meget støj. Desuden er det ofte ikke så afslappende for autister at bruge deres pauser på smalltalk, tværtimod.

Behov for Autismementor på arbejdspladsen

Det er ofte vanskeligt for en autistiske medarbejder at give udtryk for sine behov, som det ellers forventes, at man kan på en arbejdsplads. Derfor nævnte Mehdi og Linda, at der kan være behov for at den autistiske medarbejder har en fast tilknyttet mentor, som er uddannet i autisme. Mentoren skal også hjælpe den autistiske medarbejder med at prioritere sine arbejdsopgaver, da det kan være vanskeligt. Det tager ofte længere tid for den autistiske medarbejder at danne sig et overblik selv.
Jeg hæftede mig også ved at Linda og Mehdi nævnte at behovet for støtte ikke forsvinder efter en periode. Det er muligt, at der kunne være en periode, hvor støttebehovet er mindre, men ifølge  Linda og Mehdi, giver det ingen mening at fjerne mentorstøtten helt, da der kan komme tilbagefald på et senere tidspunkt. De indrømmede dog at de desværre ofte så at mentorstøtten blev sparet væk efter en periode.

Hvad fik jeg ud af denne workshop?

Da jeg har læst en del om autisme og job, så lærte jeg ikke så meget nyt. Dog vil jeg alligevel fremhæve en ting som jeg syntes var rigtig godt og fik mig til at tænke. De nævnte at autister kan have svært ved at italesætte sine behov. Det er noget jeg genkender fra mig selv og mange af mine frustrerende oplevelser med jobcenteret og arbejdsgivere skyldes nok, at jeg ikke har været god til at kommunikere mine behov ud. Jeg tror, at jeg er blevet bedre til det med tiden i takt med, at jeg har fået mere selvindsigt, men det er stadig ikke noget man bare lige gør. Det kræver overskud og det er ofte ikke det, vi har mest af.

2. “Power autist” v/ Ole Anders Rauff

Hvor den første workshop var en formidling af den seneste viden og forskning indenfor autisme og beskæftigelse, så handlede den anden om de overlevelsesstrategier, man kan anvende i sociale situationer. Det kunne fx være til en fest med familien, hvor oplægsholderen, der hed Ole Anders Rauff foreslog, at man havde indøvet nogle faste spørgsmål på forhånd. Disse spørgsmål kunne være “hvad læser du for tiden” og “hvad er din yndlingsforfatter”.

Hvordan overlever man en fest?

For mange med autisme, er fester virkelig hårde at komme igennem, da der ikke er noget fast manuskript for, hvordan de foregår. Man kan risikere at komme til at sidde ved siden af nogen man ikke kender, eller er utryg ved. Vi er ofte ikke så gode til smalltalk og slapper ikke af ved det som andre gør.
Derfor kan strategien med at have nogle faste spørgsmål være en måde at beskytte sig selv på, så man undgår at komme i en presset situation, hvor man kan risikerer at tabe ansigt. Ole understregede, at det var vigtigt at det ikke virkede mekanisk og som om at man læste op fra en liste. Derfor skal man øve spørgsmålene på forhånd fx sammen med en ven, eller sin hjemmevejleder/bostøtte, så det virker naturligt.
Ole advarede imod, at man kom ind på farlige emner som politik, religion og sex, da det er emner, der ofte sætter sindende i kog.

Sort-hvid tænkning

Ole kom også ind på sort-hvid og rigid tænkning, som han mener, at man skal være opmærksom på.
Når man er autist, har man en tendens til sort-hvid tænkning og dette kan føre til konflikter fordi man nemt kan blive fastlåst og har svært ved at se nuancerne. Det kunne fx vise sig i en diskussion, hvor man har meget svært ved at indgå kompromisser. Det er enten eller.
Et andet eksempel er, hvis man har været oppe at diskutere med en og dømmer ham/hende som en fjende fordi man blev meget vred over det vedkommende sagde og det fik ens verden til at bryde sammen. Hvis man senere så prøver at opklare uenigheden og finder ud af at det var en misforståelse, så kan ens billede af personen ændre sig fra at være den værste fjende til at være god nok.
Ved at være opmærksom på sin egen tendens til sort-hvide tænkning, kan man ifølge Ole skifte strategi og undgå mange konflikter.

Farlige mennesker

Ole brugte også tid på at tale om farlige mennesker og kom med konkrete råd til, hvordan man spotter dem. Man kunne fornemme, at det var et emne, der lå ham meget på sinde. Han advarede meget imod den type mennesker, da de kan ødelægge ens liv. Ole talte af erfaring, da han selv har været i kløerne på en psykopat, men han har formået at kæmpe sig ud på den anden side. Hans påståand var, at autister er lettere ofre for farlige mennesker. Derfor er det vigtigt at lære at kunne sige fra.

Fokus på autismens stærke sider

Ole havde også fokus på autismens stærke sider. Jeg deler lige et billede af det slide, han viste om styrkerne, da mange af punkterne er relevante i forhold til jobsøgning.
Ole har formået at bruge sine stærke sider til at skabe sig en karriere. Han nævnte, at han har et godt sprogøre og har bl.a. lært sig selv arabisk, hvilket har givet ham arbejde som underviser på et sprogcenter.

autismekonference

Hvad fik jeg ud af denne workshop?

Jeg syntes Ole var en rigtig god taler og han formåede at inddrage publikum i sit oplæg, hvilket virkede godt.
Jeg kunne især bruge hans strategi om faste spørgsmål.  Jeg kender den situation, hvor man sidder ved siden af en, man ikke kender til en fest og ikke ved, hvad man skal sige. Det er en ubehagelig situation og det er pinligt, hvis man kommer til at sige de forkerte ting. Jeg tror derfor faste spørgsmål ville kunne hjælpe mig til at slappe mere af under en fest. For så er der en stressfaktor mindre at forholde sig til.
Strategien med de faste spørgsmål kan iøvrigt også bruges i andre sammenhænge, hvor man er i en presset situation. Fx når man er på date.

Hvad var godt ved konferencen?

1. Workshops

Det var nogle spændende og inspirerende workshops, som jeg deltog i. Der var måske ikke en rød tråd imellem de to, jeg valgte. Den første handlede om den seneste viden indenfor autisme og beskæftigelse og den anden handlede om overlevelsesstrategier. Selvom det var svært at få øje på sammenhængen imellem de to workshops, så syntes jeg alligevel, at jeg fik meget ud af at deltage i dem.

2. Maden

Noget anden, som jeg syntes var godt var maden. Det var især en god ide med buffet til frokost, så man selv kunne vælge, hvad man ville have på sin tallerken. Der var frikadeller, pølser, brød, suppe og diverse grønt. Jeg synes især suppen var god og dejlig krydret.
I eftermiddags pausen var der softice, popcorn og slush ice. Det gav en rigtig hyggelig stemning og var med til at gøre dagen til noget særligt. Med hensyn til drikke, kunne man forsyne sig med iskolde sodavand på dåse og der var også kaffe og te. Der manglede ikke noget.
Efter konferencen, var der fællesspisningen på Café Leth, som ligger ved Høje Taastrup Station. Det var ca. en fem minutters gang fra Landsforeningen Autismes lokaler. Her fik jeg en lun burger med briochebolle. Den smagte godt, men var ikke noget, der efterlod et varigt indtryk hos mig. Jeg syntes dog, at der var en meget hyggelig stemning på Café Leth og her var der mulighed for at tale med de andre deltagere under mindre formelle rammer.

3. Hyggen og det sociale samvær

Jeg har allerede beskrevet den hyggelige og behagelige atmosfære i indledningen. Det var den ting, der var med til at gøre dagen til en helt særlig oplevelse. Som medarrangør og frivillig under konferencen, vil jeg sige at vi bestemt havde fokus på at give deltagerne en god oplevelse. Der skulle ikke kun være fokus på det faglige, men også hyggen og det gode samvær.  Det var meget vigtigt at man følte sig veltilpas og afslappet, så man havde de bedste forudsætninger for at tage kontakt til andre ligesindede.

Hvad kan forbedres til en anden gang?

Det eneste punkt, hvor jeg syntes, der var plads til forbedring var med hensyn til pauserne. De kunne godt være lidt længere. Især frokostpausen kunne sagtens være en time, så der var bedre mulighed for tale med de andre deltagere. Det første foredrag gik faktisk lidt over tid, så frokost pausen blev forsinket. Så måske skulle der også være en lille margin mellem det foredrag og frokostpausen.

En særlig tak til medarbejderne fra Landsforeningen Autisme!

Her til sidst vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke en særlig tak til Landsforeningen Autisme, som har understøttet konferencen ved at lægge lokaler til. De har også booket oplægsholdere, håndteret tilmeldinger, svaret på spørgsmål fra deltagerer og stået for det meste af det praktiske arbejde før, under og efter konferencen. Uden den kæmpe indsats, som medarbejderne fra Landsforenigen Autisme har ydet, var det aldrig blevet til noget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *