Jeg var til autismekonference i Taastrup i weekenden

3:42 | | ingen kommentarer

Har tilbragt weekenden i Taastrup, hvor jeg har været medarrangør af en autismekonference.
Jeg er næstformand i Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne, så jeg har haft et stort ansvar i at få autismekonferencen til at køre på skinner sammen med resten af bestyrelsen og vores samarbejdspartnere i Landsforeningen for Autisme. 

Autismekonferencen var en succes!

Der er ikke noget federe end når tingene kører på skinner og man gennemfører sine mål!
Selvom det har været et hårdt og stressende arbejde for alle arrangørerne, så synes jeg, at vi kan være yderst tilfredse med vores indsats og gode samarbejde. Det gælder bestyrelsen, hvor vi alle har bidraget med noget i forhold til forberedelsen af konferencen og det praktiske med at byde deltagere og oplægsholdere velkommen.
Jeg vil også fremhæve vores samarbejdspartner som er Landsforningen Autisme.
De har understøttet konferencen ved at lægge lokaler til, har håndteret tilmeldinger og ydet praktisk hjælp før, under og efter konferencen. Uden den kæmpe indsats, som personer fra Landsforenigen Autisme har ydet, var det ikke blevet til noget!

Hyggelig og behagelig atmosfære på autismekonference

Jeg var overasket over, hvor hyggelig og behagelig atmosfæren var på konferencen.
Jeg har aldrig deltaget i en konference før og selvom jeg havde en dobbeltrolle som arrangør og deltager, så var jeg ikke mere stresset af den grund. Det skyldtes nok deltagernes imødekommenhed, venlighed og det gode samarbejde mellem os arrangører, hvor alle bidrog med noget.
Alle deltagerne virkede meget venlige og imødekommende og jeg følte mig meget tryg i selskabet. Jeg er ikke tvivl om, at det var fordi deltagerne var autister som mig selv. Jeg trives godt blandt ligesindede. 🙂
Desuden var lokalerne meget behagelige, da der var et godt indeklima og en god akustik.

Pernille Aalund og datter bidrog med et inspirerende foredrag!

Alle oplægsholdere var selvfølgelig virkelig gode og bidrog til at sikre et bredt indhold, som gjorde konferencen spændende og interessant for alle. Personligt vil jeg fremhæve Pernille Aalund og hendes 17 årige datter Anine, som var dem, der gjorde et særligt indtryk på mig.
Pernille Aalund har en meget anerledes baggrund end mange autister har, da hun har været direktør i Aller Medier. Desuden har hun startet flere virksomheder og været talkshow vært på TV3 i en årrække.
Idag lever hun et mindre hektisk liv som forfatter og foredragsholder et sted på Sjælland. Hun er en menneske, der har haft et virkelig spændende liv, men hun har også knoklet for at opnå den success hun har. Bagsiden har været smerte, selvskade og selvmedicering.
Pernille anskuer smerte som en styrke og ikke en svaghed. Som hun selv formulerer det.

Smerte er som en bjergstigning (…) Jeg træder fysisk op på min smerte og forlader den.

Pernille fortalte, at hun trives bedst, når hun har det værst, da det er der, hun lærer mest. Nogle vil måske mene, at det er lidt kontroversielt, da de fleste helst vil leve et liv med mindst mulig smerte. Den måde Pernille lever sit liv på er bestemt heller ikke noget, der fungerer for alle.
Som jeg forstod det, så mente hun, at man udvikler sig mest som menneske ved at træde ud af sin comfort zone. Det er når man tager risici og udfordrer sig selv, at man udvikler sig mest som menneske.
Så det var en stor inspiration at høre om hendes liv og at man kan nå langt, når man er asperger, eller autist!

Læs mere om Pernille Aalund på hendes blog: http://pernilleaalund.com/ 

Anine og Pernille supplerede hinanden godt

Anine er 17 år og asperger. Trods sin meget unge alder, har hun allerede opnået meget. Det gav hende meget ro at få diagnosen og idag har hun sit eget t-shirt firma, er skuespiller og har hovedrollen i en dansk drama serie, som bliver sendt senere. Anine fortalte om at bruge overlevelses-mekanismer som løb og toiletbesøg for at få ro.

Hyggeligt fællesspisning på café La Fermata i Taastrup efter autismekonference

Efter autismekonferencen spiste vi på La Fermata og havde tid til at snakke lidt mere uformelt om vores oplevelser på konferencen.
Det var mega hyggeligt og en god afslutning på en spændende og begivenhedsrig dag. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du giver dit samtykke til, at jeg har tilladelse til at bruge cookies ved at klikke videre på min blog, eller klikke på Acceptér. Få flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk