Anmeldelse af bogen “Asperger’s On The Job”

| | ingen kommentarer

Asperger’s on the job er en guide til at få et succesfuldt arbejdsliv, når man har Aspergers Syndrom eller højtfungerende autisme. Det er også en hjælp til arbejdsgivere og mentorer, så de kan blive klædt bedre på til at håndtere de særlige udfordringer og behov, man kan have som autist.

De fleste autister er ikke i fuldtidsbeskæftigelse

Ifølge Rudy Simone (forkortet RS), som har skrevet Asperger’s on the job, så skønnes det at 85% af alle med Aspergers Syndrom er uden fuldtidsbeskæftigelse.
Det er både en udfordring for den enkelte med autisme, som får en dårlig økonomi og ikke får brugt de ressourcer, som han/hun har. Det er også en udfordring for arbejdsgivere, da den “autistiske befolkning” er stigende og derfor er det uundgåeligt for særligt større eller mellemstore virksomheder at ansætte autister.
Hvis en ansættelse skal blive en succes for begge parter, så må den autistiske medarbejder lære at kende og italesætte sine styrker og begrænsninger.
På den anden side, så må arbejdsgiveren også forholde sig til de anerledes udfordringer og behov, som en autistisk medarbejder kan have.
Så hvis udviklingen skal vendes og flere autister skal i job, skal der ifølge RS ske et kompromis, hvor begge parter gør noget for at en ansættelse bliver en succes.

Om Rudy Simone

Forfatteren til Asperger’s on the job har selv Aspergers Syndrom (AS). Det synes jeg er vigtigt at fremhæve, da det dermed ikke er skrevet af en fagperson, som ser diagnosen udefra. Det giver bogen en vis tyngde og kvalitet, at den er skrevet af en os vor egne. Jeg vil meget hellere læse en bog om autisme og arbejdsliv, der er skrevet af en på spektret, som selv har prøvet kræfter med arbejdslivet. Dette har betydeligt større værdi for mig end en eller anden fagperson, som ser tingene udefra.
RS er forfatter til en række bøger om Asperger’s Syndrom. Hun er også musiker og har stiftet “International Aspiegirl Society”. Det er en forening for autistiske piger og kvinder. Desuden holder hun foredrag og kurser om Aspergers og arbejdsliv.
Målet med disse kurser er bl.a. at hjælpe Aspergere med at finde og fastholde beskæftigelse. Det er også det denne bog handler om. 

Asperger's on the job

By Sylvie-Jeanne Gander (Original Supplied) [CC BY-SA 4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons

Hvem skal læse Asperger’s on the job?

Bogen er som nævnt i indledningen en selvhjælpsbog til Aspergere, eller højtfungerende autister, der er i job, eller igang med at søge det. Desuden er det en hjælp til mentorer og arbejdsgivere, så de kan få en bedre forståelse for de behov og udfordringer, man kan have, når man er autist.
Bogen er inddelt i overskuelige og letlæselige kapitler. Hvert kapitel afsluttes med konkrete råd til medarbejderen med AS og arbejdsgiveren.
Asperger’s on the job er ikke kun baseret på RS egne erfaringer og råd. Hun har interviewet mere end 50 voksne med Asperger’s fra USA og mange andre lande (dog ikke Danmark). De har hver især har bidraget med deres historie og bogen indeholder citater fra disse interviews. Desuden har RS kontaktet flere fagpersoner, som har bidraget med den seneste viden indenfor autisme, information om love og rettigheder, statistikker og andet relevant materiale.
Det er også værd at fremhæve at forordet til Asperger’s on the job er skrevet af Templar Grandin, som er en superstjerne indenfor autismemiljøet. Det er i sig selv et kvalitetsstempel.  

Der er meget mere i jobbet end bare arbejdet i sig selv

Der er ifølge RS meget mere i arbejdet end de arbejdsopgaver, der er.
Det sociale fylder også rigtig meget på en moderne arbejdsplads. Man skal kunne smalltalke med kollegaerne, undgå at sige de forkerte ting, være åben overfor andres meninger/ideer, have øjenkontakt og være smilende. Det er også vigtigt, at man har fået en god søvn, så man møder frisk og veludhvilet op.
Der er så mange krav, som ikke har noget med jobbet som sådan at gøre og som kan være særligt svære at honorere, når man er Asperger/autist.



Et eksempel på noget, som kan være en særlig udfordring er møder.

Møder er en stressfaktor

For mange mennesker med Aspergers eller autisme er møder en stressfaktor. Det kan giver angst og stress at tale i en forsamling af mennesker. Et møde er en meget uforudsigelig situation, hvor man ikke ved, hvad der forventes af en.
RS nævner et eksempel med en IT-supporter, som har AS og er leder af en afdeling. Som en del af sit job kræves det, at han deltager i møder med resten af ledelsen, hvilket er meget ubehageligt og hårdt for ham.
Det bedste vil være at fritage ham for at deltage i møder. Alternativt kunne man give ham mulighed for at sende sine tanker og synspunkter på skrift, inden mødet.
Hvis det ikke er muligt at fritage ham for at deltage i møder, så foreslår RS, at han får tilsendt en dagsorden inden mødet. Det vil lette trykket en smule, at man ved, hvad mødet handler om.

Gør arbejdespladsen rummelig og giv plads til forskellighed

Som nævnt tidligere, må der ifølge RS ske et kompromis mellem arbejdsgiveren og den autistiske medarbejder, hvis en ansættelse skal blive en succes for begge parter. Arbejdsgiveren må indse, at der er visse ting, som kan være særligt svære for den autistiske medarbejder jvf. ovenstående afsnit om møder.
Omvendt kan de være ting, som de er særligt dygtige til, som fx IT-arbejde, eller at holde orden på et lager.
Det handler om at arbejde med det, man er god til og undgå at blive presset til noget, som man ikke kan klare.

Undlad at presse en autistisk medarbejder til at tage medicin for at passe bedre ind

RS anerkender, at man ikke kan medicinere mod autisme. Det er ikke er en sygdom, men en anden hjernefunktion.
Desuden er hun skeptisk overfor antidepressiv medicin, som bruges til at behandle depression og angst, der ofte er følgelidelser til autisme. Hun mener istedet, at man skal arbejde med kilden til disse følgelidelser som ofte ligger i miljøet på en arbejdsplads. Hun beskriver det selv således

Instead of “taking the edge off” the square peg with drugs in order to make him fit into the round hole, would we not be better off making a square hole? (Rudy Simone, 2010, p. 97)

Pointen med det citat er at en arbejdsgiver ikke skal presse en autistisk medarbejder til fx at tage medicin for at kunne passe ind. Det var meget bedre hvis han/hun giver plads til dem som ikke lige passer ind i det runde hul ved at lave hullet firkantet.
Hvis man bliver accepteret og anerkendt som den man er og trives på arbejdspladsen med de arbejdsopgaver man har, så er der måske ikke behov for medicin?
Det er vigtigt at understrege at RS ikke er modstander af antidepressiv medicin. Hvis det virker for en, så mener hun, at man skal fortsætte med at tage det. Hun har bare ikke empiri, der understøtter, at det virker for autister. Tværtimod har de fleste interview-personer svaret at medicin ikke virker for dem.

Arbejdspladsen skal være mobbefri zone

En forudsætning for at give plads til dem som ikke lige passer ind i det runde hul er at trivslen mellem kollegaer på arbejdspladsen er præget af respekt og gensidig accept. Derfor må arbejdsgiveren ifølge RS have en nultolerance politik overfor mobning og fyre dem der mobber. RS henviser i bogen til forskning, der dokumenterer at mobning er skadeligt for ofrene og koster virksomhederne penge.

Tvivl ikke på diagnosen

RS kommer fra USA, hvor man selv betale for at få en diagnose, eller have en god sundhedsforsikring, der kan betale for en. Mange har en dårlig økonomi, så de har ikke råd til at betale for en udredning. Derfor har man ifølge RS den udfordring at mange er “self-diagnosed”. Det giver nogle andre problemer. Man kan opleve, at der bliver tvivlet på ens diagnose.

One situation many with AS encounter is that they are often told they don’t seem autistic, or that their struggles are no different than anyone else’s (Rudy Simone, 2010, p. 7)

Selv, hvis man har papirer på, at man har en autisme diagnose, så kan man også blive udsat for andres fordomme, som at man ikke ser autistisk ud, eller at ens udfordringer bliver bagataliseret.
Ifølge RS, kan man også blive anklaget af sin familie, eller venner for at bruge sin autisme diagnose som en undskyldning for at man fx ikke kan deltage i et familie arrangement. Det er ifølge hende ikke en undskyldning, men en forklaring. 

Skal man fortælle sin arbejdsgiver, at man har AS?

RS har dedikeret et helt kapitel i Asperger’s on the job til at diskutere dette vanskelige dilemma. Der findes ikke et enten/eller svar på det spørgsmål. Hvis man trives i jobbet og får sin arbejdsopgaver lavet, så er der ingen grund til at afsløre sin diagnose. Men hvis man ikke afslører den, så vil der jo aldrig blive sat fokus på autister, der har succes på arbejdslivet.
Et andet dilemma, som diskuteres i kapitlet er de love om diskrimination, som beskytter minoriteter.
Hvis man afslører sin diagnose, kan man blive beskyttet mod diskrimination, men det er stadig meget svært at bevise, at man blev diskrimineret.

Udfordringer, når man er Asperger i job

Følgende er de mest centrale udfordringer som RS peger på i Asperger’s on the job.

Kommunikation

Mange med aspergers har ifølge RS oplevet at sige tingene lidt for direkte og dermed kommet til at såre andre. Hvis man spørger en person med AS om han/hun synes godt om ens nye jakkesæt, eller bil, så må man forvente et ærligt svar. Det er derfor ikke ualmindeligt at en medarbejder med AS kan komme til at fremstå ubehøvlet og arrogant, da vedkommende ikke er god til at pakke sit budskab ind, eller få alle nuancerne med.
Det er heller ikke ualmindeligt at aspergere kommer til at sige de “forkerte”, eller pinlige ting. I bogen fremhæver RS et citat fra en der hedder Mia, som hun har interviewet. 

My co-worker had a bowl of nuts on his desk. I strolled up in a dead quiet office and shouted out, “I would love to eat your nuts!” (Rudy Simone, 2010, p. 26)

Mia havde ikke overvejet at “nuts” også kunne henvise til en mands testikler.
Det er ifølge RS ikke ualmindeligt, at vi bliver misforstået og kommer til at sige pinlige og upassende ting. Det skyldes at vi opfatter ord meget bogstaveligt og ikke altid når at overveje om der er alternative betydninger i den situation, vi står i. Eksemplet viser også, at det kan være svært at fornemme, hvad der er passende opførsel i en professionel sammenhæng.

Nonverbal kommunikation (kropssprog, mimik og gestik)

Vi kan også have svært ved nonverbal kommunikation som fx øjenkontakt og ansigtsudtryk. Ifølge RS kommer vi til at virke utroværdig, når vi ikke holder øjenkontakt. Det kan især være et problem til et jobinterview, hvor det netop er vigtigt, at man skal virke troværdig og vise sig fra sin bedste side.
Hun foreslår, at man øver sig i at holde øjenkontakt i et kort øjeblik ad gangen. Hun erkender dog, at det er svært, da den vigende øjenkontakt er en måde at spare energi på ved at begrænse sanseindtryk.



Desuden bruger hun et kapitel i Asperger’s on the job på at diskutere ansigtsudtryk. Et typisk træk ved folk med Aspergers og autisme er, at vi har meget svært ved at udtrykke følelser og vores ansigtsudtryk ikke altid matcher det, vi føler indeni. Derfor betyder et surt ansigtsudtryk fra en medarbejder med Aspergers ikke nødvendigvis, at vi er sure.

Asperger's on the job

Socialisering

Vi kan have svært ved det sociale på en arbejdsplads. Ifølge RS er smalltalk en af de mest udbredte udfordringer.
Smalltalk kan handle om spørgsmål som “hvordan går det?”, vejret, eller sports resultater. Det er siger os intet med mindre det er en særinteresse, eller vi er i selskab med ligesindede. Det kan også være svært for os at forstå jokes og vittigheder. Vi misforstår dem ofte, da vi overanalyserer og opfatter dem meget bogstaveligt.
Fester og møder kan også være en udfordring, da det kan være meget ubehagelig at sidde i en forsamling blandt andre mennesker og ikke vide, hvad der forventes af en.

Sanseforstyrrelser

Det er meget udbredt, at man kan have en række sanseforstyrrelser, som bliver udløst på arbejdspladsen. Den mest udbredte er ifølge RS følsomhed overfor lyd.
Især virker høje lyde meget voldsomme. Mennesker der råber kan være det rene kryptonit for en med Aspergers/autisme. Man kan også være generet af mere lavfrekvente støjkilder som fx summen fra lysstofrør, køleskabe, eller printere.
RS nævner også andre sanseforstyrrelser, som fx den visuelle. Hun fremhæver eksempler som blinkende lysstofrør og skærme, som kan være generende.
Sanseforstyrrelser er en udfordring, da de udmatter en. Man bliver simpelthen drænet for energi, når man bliver udsat for alt for mange sanseindtryk. De kan også give hovedpine og koncentrationsbesvær.
Der beskrives også andre sanseforstyrrelser i Asperger’s on the job, men det må man læse om i bogen.

Særlige behov

RS peger i Asperger’s on the job på en række særlige behov og hensyn som arbejdsgiveren rådes til at forholde sig til. Disse råd skal hjælpe arbejdsgiveren, så han/hun kan skabe de optimale rammer for at en autistisk medarbejder kan få et godt arbejdsliv.
RS understreger flere gange i bogen at “there is no one size fits all”. Som autister er vi forskellige og har forskellige behov.
Det skal også bemærkes at mange af de råd, som RS kommer med i Asperger’s on the job er baseret på kontorarbejde. Det er fx ikke relevant med eget kontor, når man arbejder på lager.

Eget kontor fremfor storrumskontor

Et eksempel som RS tager op er storrumskontorer, som er den måde moderne kontormiljøer bliver indrettet på. Mange Aspergere har et meget følsomt sanseapparat og kan have vanskeligt ved at koncentrere sig i et storrumskontor, hvor der er mange telefoner, der ringer og mennesker der snakker.
Desuden kan det være sværere at slippe for social kontakt, når man sidder så tæt.
En løsning på dette problem kunne derfor være at give medarbejderen sit eget kontor. Det kan være en dyr investering. Men på sigt, er det bedre og billigere at have en medarbejder som er effektiv 100% af tiden.

Fleksible deadlines

Fordi vi er meget detaljeorienterede og grundige, har vi typisk behov for lidt længere tid til at tænke over en opgave før vi går i gang med den. Det tager os typisk længere tid at sammensætte det store billede fordi vi starter i detaljen.
Derfor kan der være behov for at arbejdsgiveren giver os lidt mere fleksible deadlines.

Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra

Mange med Aspergers og autisme døjer med søvnforstyrrelser og er mest effektiv senere på dagen. Det vil hjælpe meget, hvis der kunne tages hensyn til dette fx ved at give mulighed for mere fleksible arbejdstider, så man ikke skal følge en 8 til 16 rytme.
For nogle, vil det også være en hjælp at kunne arbejde hjemmefra nogle dage om ugen, eller hele ugen, hvis det er muligt.
Det sidste råd er nok mest relevant for kontorarbejde, da det ikke er alle jobs, man kan udføre hjemmefra.

Behov for klare instrukser

Det kan være meget uoverskueligt for os med uklare og diffuse opgaveformuleringer. Derfor kan vi have behov for at få arbejdsopgaven udspecificeret meget præcist og gerne helt ned i detaljen. Der kan være  behov for at dele store projekter op i mindre bidder.

Rutiner og forudsigelighed

Mange med Aspergers og autisme har et behov for rutiner. En forandring kan sætte os ud af kurs. Det kan fx være en stor forandring som indførelsen af et nyt IT-system, som medfører nye arbejdsgange. Det kan også være mindre ting, som fx en glemt ting.

Alene tid

På grund af sensorisk overstimulering fra sanseindtryk og samvær med andre mennesker, kan der være behov for alene tid. Der kan fx være behov for hyppigere pauser, eller længere pauser, hvor man kan gå en tur udenfor og får frisk luft.

Arbejdsgivere skal på kursus i autisme

RS indrømmer at der blandt arbejdsgivere er en manglende forståelse og indsigt i de udfordringer og behov som en medarbejder med AS kan have. Derfor mener hun at arbejdsgiverne skal uddanne sig selv i autisme fx ved at læse hendes bog, eller tage et kursus.
RS peger i den forbindelse på at andellen af befolkningen, der har en diagnose indenfor autismespektret er på 1% og er stigende. Derfor er det uundgåeligt for større virksomheder at ansætte autister. Indenfor visse brancher som fx IT-branchen, er vi tilmed overrepræsenteret. Det skal bemærkes at de fleste først får sin diagnose, når det er et problem. Så der vil være nogle på en arbejdsplads som har autisme, men hvor det ikke er blevet opdaget endnu. Derfor kræver det at arbejdsgiverne bliver bedre til at spotte medarbejdere, der har særlige behov og gøre noget for at opfylde dem. 

Hvorfor skal en arbejdsgiver ansætte en med Aspergers Syndrom?

Hvis man kun ser på udfordringer og de særlige behov, så vil de fleste arbejdsgivere nok løbe skrigende bort. Hvorfor skulle en arbejdsgiver dog ansætte en medarbejder, hvor der skal tages særlige hensyn?
Hovedargumentet for at ansætte en medarbejder med AS er ifølge RS at de styrker og evner, vi har at tilføre virksomheden klart opvejer de relativt små justeringer, der skal foretages.



Hvad er så vores styrker?

Ifølge RS, er en af vores største styrker, at vi er rigtig gode til at hyperfokusere på et emne, der interesserer os. Det kræver selvfølgelig, at man arbejder med noget, der interessere en for at denne evne virker.
Det er også en styrker, at vi ligger meget stolthed i vores arbejde.
En tredje styrke er, at vi er meget detaljeorienterede og grundige, så det sikrer en høj kvalitet i det udførte arbejde.

Styrkerne er et centralt tema i Asperger’s on the job og generelt er opfordringen, at man skal arbejde med noget, der interesserer en og giver mening for at fastholde motivationen.

Hvad fik jeg ud af at læse Asperger’s on the job?

Asperger’s on the job er en rigtig god bog, som jeg kan anbefale til alle autister, der er i job, eller i gang med at søge det. Jeg synes den kommer med mange gode råd og kan spejle mig i mange af de udfordringer og behov, som beskrives i bogen.
Det er også rigtig godt, hvis arbejdsgiverne læser bogen for jeg deler RS synspunkt om at der er behov for at arbejdsgivere bliver mere uddannet i at håndtere medarbejdere, der har særlige udfordringer og behov.
Mange vil nok mene at det ikke er arbejdsgivernes opgave, men medarbejdere har forskellige behov og det skal en arbejdsgiver jo også tage hensyn til, hvis han vil skabe et godt arbejdsmiljø for alle.

Arbejdsgivere driver en virksomhed – ikke et velgørenhedsforetagende

Som arbejdsgiver driver man en virksomhed, ikke et velgørenheds foretagende. Formålet at tjene penge til sine ejere. Det er ikke en virksomheds opgave at tage et socialt ansvar. Dog er der mange virksomheder, der idag profilerer sig som socialt ansvarlige og måske er det noget, der vinder mere frem i fremtiden.

Jeg tror bestemt ikke, at det er Rudy Simone’s pointe at virksomheder skal ansætte autister for deres blå øjnes skyld. Hun understreger flere gange i bogen at de hensyn, der skal tages til autistiske medarbejdere vil forbedre bundlinjen i sidste ende og dermed være en gevinst for virksomheden.
Et eksempel er hendes kritik af storrumskontorer. Støjen i sådan et kontormiljø gør det svært for medarbejderen at koncentrere sig. Med andre ord, så sænker det effektiviteten og produktiviteten. Derfor giver det god mening at give den autistiske medarbejder sit eget kontor. Ja faktisk giver det god mening at give alle medarbejdere sit eget kontor.

Politikerne skal på banen og skabe flere autismevenlige jobs

Rudy Simone retter på intet tidspunkt i Asperger’s on the job en kritik af samfundet. Det skyldes formentlig, at hun er fra USA, hvor der ikke er samme tradition for statslig indblanding i arbejdsmarkedsforhold, som herhjemme.
Herhjemme har vi de samme udfordringer med at langt de fleste autister står udenfor arbejdsmarkedet. Faktisk viser tal fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut, at det kun er 1 ud af 10 med autisme som er i ordinær beskæftigelse altså i fuldtids- eller deltidsjob. Sammenholdt med at den “autistiske befolkning” er stigende, så er det en udfordring, som politikerne bliver nød til at forholde sig til.

Den hjælp, man får fra jobcentret er lige til at lukke op og skide i

Et sted man kunne starte var at sørge for at jobcentrene var bedre klædt på til at hjælpe autister. Den “hjælp”, man får fra jobcentrene er rystende ringe!
Jeg har været mange år i det system og har kun oplevet yderst få rådgivere, eller job-/virksomhedskonsulenter, som har forstand på autisme.
De fleste har ingen forstand på autisme og det kan man nok heller ikke forvente af jobcenter medarbejdere. Men hvis de ikke selv kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor eget regi, så må de tilbyde, at man får en mentor med autisme kendeskab, eller at man kommer i et specialiseret jobafklaringsforløb, der er målrettet til autister.
Det er så ærgerligt, at det er tilfældigheder, der ofte afgør om man får den rette hjælp. Den hjælp som er nødvendig for at komme videre i sit liv.

Behov for klare svar

En anden ting som jeg synes, der mangler i Asperger’s on the job er en beskrivelse af den berøringsangst, som jeg har oplevet at nogle arbejdsgivere har i forhold til autisme. Jeg har selv tidligere skrevet et indlæg om mine erfaringer med at være i et praktik i et pakkefirma, hvor jeg ikke fik et klart svar på om jeg var ansat eller ej efter endt praktikperiode. Der gik flere måneder, hvor jeg ikke hørte noget og først fornylig har jeg så fået et nej. De påstod at de ikke havde nogle ledige jobs.
Det er som om at arbejdsgivere ikke rigtig ved, hvad de skal stille op. De er bange for at gøre noget forkert og det er fordi de ikke aner, hvad det går ud på.
Når jeg skriver, at jeg har behov for klare svar, så er det heller ikke sikkert at dette gælder alle med autisme. Det er dog generelt mit indtryk, at vi foretrækker direkte udmeldinger.

Hvad skal der til for at få et godt arbejdsliv?

Svaret på det spørgsmål er meget kompliceret, da vi er så forskellige allesammen, men jeg kan tilslutte mig de bud som Rudy Simone beskriver i Asperger’s on the job. Jeg synes især rådet om fleksible arbejdstider og rutiner er relevant i min situation.
Jeg søger primært noget rutinepræget arbejde, hvor der er mulighed for at arbejde senere på dagen. Jeg er generelt først vågen efter kl. 11 om formiddagen og foretrækker at møde ind på arbejde om eftermiddagen.

Jeg vil også foretrække at arbejdsgiveren er en empatisk person. Jeg har desværre oplevet nogle få, som ikke var så empatiske. Det er ikke afgørende, at arbejdsgiveren har autismekendskab, men han/hun skal være en rummelig person, som man kan være tryg ved.

 

Faktaboks
Titel Asperger’s on the job
Forfatter Rudy Simone
Sprog Engelsk
Antal sider 156
Udgivelsesår 2010
Format Paperback

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asperger's on the job

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *