Hvad er autistisk udbrændthed?

Autistisk udbrændthed er en forfærdelig tilstand, som rammer rigtig mange voksne autister. Jeg oplever det som om al saften og kraften forsvinder fra mig og at det kun handler om overlevelse.
Det er en tilstand som opstår fordi vi, som autister, er tvunget ind i et samfund, som ikke er designet til vores behov.

Hvad er autistisk udbrændthed?

Autistisk udbrændthed defineres af autismebloggeren Katie som ”en tilstand af intens fysisk, mental eller følelsesmæssig udmattelse, som kan være forbundet med tab af færdigheder.”

Det er altså en tilstand, hvor man er totalt drænet for energi og udmattet. Det minder om en autistisk nedsmeltning, som jeg tidligere har lavet en blog om. Men forskellen er at udbrændthed står på i længere tid.
Man kan bruge batteri metaforen til at forklare forskellen på autistisk udbrændthed og en nedsmeltning. Ved en nedsmeltning er batteriet fladt og tomt.  
Men ved autistisk udbrændthed er batteriet så slidt, at det har tabt noget af sin oprindelige kapacitet og derfor ikke kan lades fuldt op igen. Det bliver ganske enkelt hurtigere drænet ved fremtidige opladninger. Og opladningerne tager meget længere tid!

Jeg kan ingenting, når jeg er udbrændt

Jeg synes batteri metaforen beskriver autistisk udbrændthed meget rammende.
Når jeg er udbrændt, så er jeg helt flad og kan ikke overskue ret meget andet end at ligge i min seng, eller sidde og stirre ud i luften, eller ind i en skærm. Det er som om at min hjerne har blokeret for alle andre funktioner end lige de mest livsnødvendige.

Mit humør er også meget dårligt og jeg føler mig opgivende, trist og irritabel.

Jeg opholder mig derfor mest i min lejlighed og sker det at nogen kontakter mig fx ringer på min dør, så går jeg fuldstændig i panik. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Autistisk udbrændthed er værre end udbrændthed

Alle mennesker kan blive ramt af udbrændthed.
Men for autister rammer udbrændthed hårdere. Som jeg har beskrevet, så rammer det mig så hårdt, at jeg ikke kan andet end at ligge i min seng, eller sidde og stirre ind i en skærm.
For neurotypiske mennesker (mennesker uden autisme) er udbrændthed også slemt, men de fleste kan stadig lave mad, gøre rent og hilse på de mennesker, som de møder på deres vej.
For mig kan det være en kraftanstregelse uden lige at besvare en mail, sms, eller bare en hilsen fra en nabo. Jeg får også sværere ved at holde øjenkontakt.
Det kan være svært for andre mennesker at forstå, at man ingenting kan. Og det er ikke bare lige så enkelt at tage sig sammen, når man har det sådan.

Om tab af færdigheder

Autistisk udbrændthed medfører altid et tab af færdigheder og reduceret funktionsnivau. Spørgsmålet er så om det er et permanent tab af færdigheder, eller midlertidigt. Det er meget omdiskuteret i autismemiljøet. Jeg har hørt flere sendiagnosticerede autister, der beskriver et permanent reduceret funktionsniveau.
 
Lad mig prøve at illustrere det med et fiktivt eksempel.

Tine der kun kunne præstere 20% af det, som hun kunne før

Tine fik sin diagnose i en alder af 30 år. Før var hun ansat som barista på en café og lavede kaffe til gæsterne. Hun kunne udmærket håndtere dette, fordi der var et manuskript for, hvordan hun skulle lave kaffen, og der var kun minimal kundekontakt. Hun skulle måske lige smalltalke lidt med kunderne, når hun udleverede deres bestilling og smile til dem. Men så fik hun en ny chef, som fik den idé at Tine også skulle tage imod bestillinger og så gik det galt. Som hun selv beskrev det ”jeg brændte sammen og gik ned med stress”.

Måske var det allerede gået galt, da Tine havde brugt så mange ressourcer og energi på at smalltalke og smile med kunder igennem flere år. Men resultatet er det samme. Tine blev ramt af autistisk udbrændthed og gik i udredning for autisme fordi hun i årevis havde maskeret og forsøgt at være ”normal”. Et klassisk eksempel på autistisk udbrændthed.
Jeg skal senere beskrive maskering, som ofte er årsagen til autistisk udbrændthed. Men essensen med dette eksempel er at vise at autistisk udbrændthed her kan føre til et permanent reduceret funktionsniveau. 
Efter Tine fik sin diagnose kunne hun ikke længere have kundekontakt og hun kunne heller ikke længere arbejde i fuldtid. Så hun får et fleksjob i en café, hvor hendes job består i at gøre rent, når caféen lukker. Hun beskriver selv at hun kun kan 20% af det hun kunne før.
Men spørgsmålet er som om Tine kan genvinde noget af sit funktionsniveau med tiden. Det vil jeg påstå, at hun kan med de rette rammer. Men det er nok tvivlsomt om hun nogensinde kommer til at stå og ekspedere kunder igen.

Jeg har levet med autisme i mange år og oplever ikke et permanent tab af færdigheder som Tine. Jeg oplever dog at det bliver sværere at holde øjenkontakt og hilse på andre mennesker, når jeg er udbrændt. Men det bliver nemmere igen, når jeg er kommet over det.

Hvad er årsagerne til autistisk udbrændthed?

Årsagerne til Autistisk udbrændthed er

• Maskering
• Sensorisk overbelastning
• Stress forårsaget af forandring (fx skifte skole/arbejdsplads)

Maskering er nok en af de hyppigste årsager til Autistisk udbrændthed. Mange voksne autister beskriver maskering, som årsagen til autistisk udbrændthed. Maskering er når man forsøger at tilpasse sig og være ”normal” i en verden som er designet til neurotypiske mennesker.

Jeg kan tage et konkret eksempel fra min egen verden.

Da jeg var ung og gik på uni var jeg ikke åben om min autisme, som jeg er i dag. Jeg var heller ikke særligt socialt velfungerende. Men jeg gjorde et forsøg på at tilpasse mig den kultur, der var der. Deltog i nogle af drukturene, festerne og gruppearbejdet. Jeg brugte ufattelig meget energi på at tilpasse mig og være ”normal”, så det er ikke så underligt, at jeg brændte ud.
Det ville være en underdrivelse at sige, at det kun er det sociale, som var en udfordring. Det var også en udfordring for mig at navigere rundt i det miljø, som et universitet er, hvor jeg især oplevede at de faglige forventninger til mig var meget diffuse og uklare.

Som eksemplet viser, kan det også være en kombination af årsager, som maskering og et stressende miljø med skiftende og uklare forventninger, som fører til udbrændthed.
Jeg har siden oplevet mange tilfælde af autistisk udbrændthed. Har været på arbejdspladser med chefer som kom med meget kaostiske og uklare udmeldinger. Den ene dag skulle jeg gøre A og den næste dag var det forkert og jeg skulle i stedet gøre B.
Disse pludselige ændringer i de vilkår som jeg arbejdede under var meget stressende og forvirrende. Jeg trives ikke med diffuse og uklare forventninger.

Jeg vil runde af med at sige at de fleste voksne autister har oplevet en eller flere tilfælde af autistisk udbrændthed igennem livet. Ofte er det autistisk udbrændthed, som har været årsagen til, at de har fået diagnosen.
Det er meget vigtigt at lære at kende årsagerne. Maskering er en af de væsentligste årsager. Og hvis man vil undgå autistisk udbrændthed, så er det et rigtig godt sted at sætte ind. Vi skal tage masken af og begynde at insistere på, at vi også har ret til at være her.

I næste blog indlæg vil jeg komme ind på nogle af de strategier, som man kan bruge for at komme over autistisk udbrændthed.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om autistisk udbrændthed, så kan jeg anbefale følgende artikler og vlogs

• The difference between autistic burnout and depression af Katie
• Autism and Burnout – My Experience With Autistic Burnout af Neurodivergent Rebel
• What is Autistic Burnout? af Amythest Schaber