Hvordan er autistisk tænkning anerledes?

“Kan ikke se skoven for bare træer” er en kendt talemåde, som betyder, at man har svært ved at se det store billede. Denne talemåde er meget rammende for den måde, som autister tænker på. Vi er generelt mere detaljeorienterede og har sværere ved at se helheden.
I det følgende indlæg vil jeg forklare autistisk tænkning og supplere med nogle eksempler fra min egen verden.

Former for autistisk tænkning

Autistisk tænkning er meget anerledes end den måde som mennesker uden en autismediagnose tænker på.
Jeg vil i det følgende forklare forskellige former for autistisk tænkning som rigid tænkning, sort-hvid tænkning, og konkret tænkning. Det er de former for autistisk tænkning, som jeg ser som de centrale. Jeg erkender at der er en lidt kunstig skelnen, da de overlapper hinanden meget, men det er for at fremhæve forskellige måder at anskue det på. 

Rigid tænkning

Rigid eller ufleksibel tænknig handler om at have svært ved at vurdere alternativer og andre måder at gøre tingene på end den, man er vant til. Jeg har mange eksempler med situationer fra mit eget liv, hvor jeg har tænkt på en rigid måde. Et eksempel er, at jeg har haft svært ved at acceptere andres mening, hvis den strider mod min egen. Det har jeg stadigvæk, men det er blevet bedre. Jeg har jo lært at jeg også kan tage fejl og man kan ikke altid få ret. 🙂
Et andet eksempel er at jeg helst vil følge en rutine for at undgå angst. Tidligere havde jeg det sådan, hvis jeg skulle lave en ret, så skulle jeg følge opskriften til punkt og prikke. Den mindste afvigelse ville medføre angst og kaos i hovedet. Hvis der stod i opskriften, at jeg skulle bruge rød peber i min karry suppe og jeg ikke havde det i køleskabet, så havde jeg været nød til at hente det i supermarkedet. Jeg har idag lært, at man kan improvisere.
Det kan også være rigid tænkning at læse en manual fra ende til anden og følge den slavisk. De fleste læser ikke en manual, når de køber et nyt produkt. Det kan føre til at de i værste fald ødelægger det. Sådan har jeg det ikke, da min rigide tænkning tvinger mig til at læse den grundigt igennem inden jeg tager produktet i brug.  

Sort-hvid tænkning

Sort-hvid tænkning er også rigid tænkning, men en anden måde at anskue det på. Det er enten-eller, alt eller intet, eller dem og os. Mange autister kæmper med sort-hvid tænkning; men gælder det ikke for alle mennesker?
Tænk på al den sort-hvid tænkning, der er i politik og religion.
Eksemplerne på sort-hvid tænkning er mange. Enten er man dansker, eller også er man ikke-dansker, enten er du med os, eller imod os (George Bush).
Når handicappede og syge, der ikke kan arbejde får at vide, at de bare skal tage sig sammen og lette røven, så er det sort-hvid tænkning. Når mennesker, der betaler topskat bliver omtalt som rige svin, så er det sort-hvid tænkning. Pointen er at der ikke er plads til nuancer i denne måde at tænke på.

Konkret tænkning

Konkret tænkning handler om at forstå ting bogstaveligt. Skiltet fra bussen er et glimrende eksempel på, hvordan autistisk tænkning kan fungere. 

Det lyder måske lidt morsomt, men en konkret tænkende autist kunne sagtens tænkes at tolke skiltet således.

• Det er forbudt at medbringe en sodavand på flaske, men ok at medbringe en dåsesodavand.
• Det er forbudt at medbringe 2 pølser, men 1 pølse er tilladt.
• Det er forbudt at medbringe en sodavandsis, men ok at medbringe en gammeldaws isvaffel.
  

Piktogrammer kan være svære for autister at afkode, da de ikke er entydige. De kan forstås på mange måder.
Skiltet kan også læses som om det er helt forbudt at medbringe drikkevarer og mad i bussen, men betyder det at man ikke må medbringe en flaske vand, når der er 35 grader udenfor? Og må man spise slik og kage?

Der kan altid forekomme undtagelser fra reglen. Der er også nogle, der bare er ligeglade og bryder reglerne. Vi kan have svært ved at acceptere og forstå brud på regler.
Det tog mig lang tid før, jeg forstod at disse piktogrammer ikke skulle opfattes så bogstaveligt. Selvfølgelig er det tilladt at drikke vand i sommervarmen.
Baggrunden for at man ikke må drikke sodavand er for at undgå spild på sæderne og dermed lette rengøringen.

Fra underblik til overblik

Når jeg indledte dette indlæg med talemåden “Kan ikke se skoven for bare træer”, så var det fordi det opsummerede den måde, vi autister tænker på. Vi ser ikke skoven (helheden), men alle træerne (detaljerne) og først efter noget tid får vi øje på skoven.  Vi starter i detaljerne og ved at sammenkæde disse detaljer får vi efter noget tid sammensat det store billede. Rækkefølgen er vigtigere for os.
Aage Sindbæk (autistisk foredragsholder og tidligere formand af Autisme- og Aspergerforeningen) kaldte i et af sine foredrag denne form for autistisk tænkning for underblik.
Følgende diagrammer viser forskellen på autistisk tænkning (down-top) og neurotypisk tænkning (top-down).

Autistisk tænkning

Autistisk tænkning (starter i detaljerne og rækkefølgen er vigtigere)
Ejeren af dette billede er Jimmi Hansen og det er sakset med hans tilladelse (Zmiley.dk) 

Neurotypisk tænkning

Omvendt ser neurotypiske mennesker (mennesker uden autisme) skoven med det samme. Neurotypiske mennesker starter i helheden og får derefter øje på alle detaljerne.

Neurotypisk tænkning (starter i helheden)
Ejeren af dette billede er Jimmi Hansen og det er sakset med hans tilladelse (Zmiley.dk) 

Vores samfund er meget indrettet på NT’ernes måde at tænke på. Tag fx uddannelsessystemet, hvor der fokuseres mere på at få et overblik fremfor at gå ned i detaljerne. Hvis vi skal have inkluderet flere autister i uddannelsessystemet, så skal deres særlige evner til at fordybe sig i detaljer udnyttes bedre.

Vi er alle forskellige!

Her til sidst, er det er vigtigt at understrege at der ikke er 2 autister, som er ens. De beskrevne måder at tænke på optræder i varierende omfang hos autister.
Nogle er meget konkret tænkende mens andre ikke er det. Som jeg selv skriver, så hænger jeg ikke selv fast i disse tankemønstre længere. Jeg er blevet bedre til at se nuancer og tænke anerledes.

Revideret d. 8. december 2019