Autistisk stimming

Som barn, kunne jeg bruge timevis på at kigge ind i vaskemaskinen imens den var i gang med et program. Det havde en beroligende og afstressende effekt på mig. I dag forstår jeg ikke, hvordan en larmende vaskemaskine kan virke beroligende, men det var den altså dengang.
Måske fordi den overdøvede al den anden støj, der kunne være i hjemmet?

Stimming er selvberoligende adfærd

At finde ro ved at kigge ind i vaskemaskinen er et eksempel på autistisk stimming. Men inden jeg går mere i dybden med autistisk stimming, vil jeg først forklare, hvad stimming er.

Stimming kan oversættes til selvberoligende adfærd. Når man stimmer, bruger man sine sanser til at berolige sig selv.

Disse sanser er involveret, når man stimmer:

1. Syn
2. Høre
3. Lugt
4. Smag
5. Føle
6. Muskel-ledsansen (proprioceptive)
7. Balancesansen (vestibulære)

Stimming er adfærd, som man gentager flere gange. Fx er det stimming, når man drejer rundt på kontorstolen (balancesansen), eller lytter til det samme Kim Larsen nummer 10 gange i streg (høresansen).
Andre eksempler på stimming er at klikke med kuglepenne, fløjte, bide i trøjekraven, eller bide negle.

Du kender måske situationen, hvor du sidder til et møde, eller er i skole og skal lytte godt efter, hvad der bliver sagt. For at skærpe koncentrationen, tager du fat i kuglepennen og begynder at klikke gentagne gange på den. Eller tegner du mønstre på papir?
Det er meget forskelligt, hvordan man stimmer, men det er altså noget, som alle gør!

Autistisk stimming er anderledes

Autister stimmer mere og den form for stimming, som vi bruger er anderledes. Klassiske eksempler på autistisk stimming er at flappe med hænderne og rokke med kroppen.
Jeg flapper ikke med hænderne, men jeg rokker en smule med kroppen. Det er dog ikke noget, jeg selv har bemærket, men en bekendt har gjort mig opmærksom på det.
Til gengæld ved jeg, at jeg vugger frem og tilbage med kroppen, når jeg er i godt humør. Jeg ligger ned og omfavner mine knæ og trækker dem tæt ind til kroppen imens jeg vugger frem og tilbage med kroppen. Det føles behageligt og hjælper mig med at slappe af.
Hvis jeg er urolig, så vandrer jeg hvileløst rundt på gulvet i min lejlighed. Jeg kan også finde på at gøre det i fitness centret, eller andre offentlige steder. Det dæmper sjældent min uro, så har overvejet at anskaffe mig en tyngdedyne, som kan holde mig fast, når jeg er urolig.

Socialt uacceptable stims

Jeg har egentlig en god fornemmelse for, hvad der er socialt acceptable stims. Hvis jeg sidder til et møde, så kan jeg godt finde på at pille ved kuglepennen. Men jeg ved godt, at det er no go at klikke på den, da det kan forstyrre de andre. Ligesom jeg heller ikke nynner, eller fløjter, når jeg sidder på mit arbejde og lytter til musik.
Jeg har dog enkelte gange oplevet at nogle af mine stims har generet andre. Jeg kan huske, at jeg i skolen rystede meget med benene, når jeg sad ned og skulle koncentrer mig. Det affødte nogle gange en bemærkning.

Skadelige stims

Det er ikke alle stims, der er lige harmløse. Hvis man slår hovedet ind i en væg gentagne gang, kan det føre til hjerneskade. Jeg ved at denne form for stimming desværre forekommer blandt autister. I det tilfælde er det en pædagogisk opgave at hjælpe vedkommende til at erstatte sine skadelige stims med nogle der er mere harmløse.
Selv har jeg ikke skadelige stims, men har før pillet i mine sår. Det stoppede jeg dog med, da jeg fandt ud af, at det dannede ar.

Hvorfor stimmer vi?

Ifølge youtube bloggeren Amythest Schaber, er der følgende årsager til stimming.

1. Selv-regulering
2. Søgen efter sanse stimuli/oplevelser
3. Udtrykke følelser

Selv-regulering

Jeg bruger mest stimming, når jeg er overstimuleret, eller for at beskytte mig selv, så jeg undgår at blive overstimuleret. Et godt eksempel er, hvis jeg skal på indkøbstur i Lidl. Så har jeg ofte mit Bose hovedtelefoner på, så jeg kan lukke støjen ude. Hvis jeg ikke havde det, så vil jeg hurtig blive meget træt og ikke have energi til alle de andre ting, som jeg skal i løbet af dagen. I værste fald kan jeg få en nedsmeltning.

Søgen efter sanse stimuli/oplevelser

Dette er en fri oversættelse af Schaber’s begreb sensory seeking. Det skal forstås sådan, at man er understimuleret og søger sanse indtryk. Jeg har tidligere nævnt eksemplet med musik, hvor jeg hørte det samme nummer flere gange. Det kan også være, når jeg tager ned på legepladsen for at gynge. Eller jeg drejer rundt på kontorstollen indtil jeg bliver rundtosset.

Udtrykke følelser

Nogle autister flapper med hænderne, når de er begejstrede, eller udtrykker sin glæde ved lyde. Jeg kan ikke lige komme i tanke om, at jeg bruger denne form for stimming.

Stimming er autistisk identitet

Stimming er ifølge flere autisme aktivister en vigtig del af den autistiske identitet. Når disse aktivister kæmper for deres ret til at stimme, så hænger det sammen med, at der findes terapiformer, som ABA, der aktivt forsøger at bekæmpe og undertrykke autistisk stimming. At flappe med hænderne er ifølge ABA tilgangen noget, der skal stoppes fordi det er unormalt og forkert.
Jeg synes, at det er uhyggeligt og skræmmende, at man forsøger at undertrykke autisters identitet og ret til at være sig selv. Og det er også kontraproduktivt idet man fjerner vores mulighed for at kunne klare os igennem hverdagen. Med andre ord, så skaber man dårligt fungerende autister.