Velsmagende mousakka

| | ingen kommentarer

Mousakka er en kendt og traditionel græsk ret, som smager fantastisk. Den består af kødsovs, auberginer og bechamel, som er bygget op i lag ligesom lasagne. På toppen kan man putte parmassan ost, eller andre typer reven ost.

Jeg har lavet denne ret flere gange, så jeg garanterer, at det er en yderst velsmagende mousakka.

Velsmagende mousakka

Ingredienser

  • 3 – 4 auberginer
  • 3 – 4 bagekartofler
  • 1 st. løg
  • 1000 gr. oksekød (6-10 %)
  • 140 gr. tomatpuré
  • 1 st. glas rødvin
  • 1 ds. hakket tomat
  • 2-3 laurbærblade
  • 1 kanalstang
  • 1 muskat nød
  • Parmesan som topping

Bechamel

  • 1/2 Liter mælk
  • 25 gr. Smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 2 Æg
  • Lidt reven muskatnød
  • Salt og peber


Fremgangsmåde – Mousakka

  1. Pil et stort løg og skær det i tern.
  2. Tag en stor gryde frem og sæt den over blusset på høj varme.
  3. Tilsæt olie i gryden.
  4. Hæld de hakkede løg i gryden og skru ned for varmen.
  5. Lad løgene sautere lidt og tilsæt evt. en lille smule vand.
  6. Tilsæt det hakkede oksefars i gryden og lad det brune.
  7. Hæld salt og peber over kødet.
  8. Når kødet er brunet, tilsættes tomatpuré og lad det stege lidt sammen med kødet.
  9. Hæld 1 glas rødvin over kødet. Rødvinen tilfører syre og giver derfor mere smag i kødsovsen.
  10. 1 ds. Hakkede tomat hældes over kødsovsen og der røres godt.
  11. Smag til og tilsæt evt. ekstra salt og peber.
  12. Tilsæt laurbærblade, kanelstang og lidt reven muskatnød.
  13. Kødsovsen skal have lov at stå og simre i 20 minutter eller indtil den er kogt godt ind.
  14. Skær toppen og bunden af auberginerne og del dem derefter i tynde skiver på langs.
  15. Skiverne lægges nu på bageplader og der tilsættes olie og salt på skiverne (Salt trækker væden ud af auberginerne)
  16. Der tilsættes også lidt peber på skiverne.
  17. Bagepladerne med auberginerne sættes ind i ovnen på 175 grader celsius og tages ud igen, når auberginerne har en dejlig gyldenbrun overflade (ca. 20 – 30 min).
  18. Kartoflerne skæres i meget tynde skiver og krydres med salt og peber.
  19. Tag et ildfast fad eller bradepande og smør det med olie.
  20. Fordel derefter kartoffelskiverne i bunden og sørg for at de dækker hele bunden.

Fremgangsmåde – Bechamel

  1. Sæt en gryde over på komfuret og tænd på jævn varme.
  2. Tilsæt smør.
  3. Når smørret er smeltet, tilsættes hvedemel og der piskes med et piskeris indtil smørret har absorberet det.
  4. Hæld mælk i og rør rundt imens blusset sættes op.
  5. Når bechamel begynder at småkoge, tilsættes der salt, peber og reven muskatnød.
  6. Der tilsættes også æg. Det fungerer som bindemiddel og jævner bechamel sovsen.
  7. Der piskes og sovsen smages til.

Fremgangsmåde – Samling

  1. Kødsovs hældes over kartoffelskiverne i bunden af fadet.
  2. Der lægges derefter et lag auberginer over.
  3. Der tilsættes et tyndt lag bechamel sauce.
  4. Kødsovs hældes over.
  5. Punkt 2 gentages.
  6. Der tilsættes nu et tykt lag bechamel.
  7. Endelig tilsættes parmassan.
  8. Mousakkaen sættes i ovnen på 175 grader celcius i 40 minutter, eller indtil toppen har fået en gylden brun overflade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jimmy's Verden