Stop madspild og spar penge med app’en Too Good To Go

| | ingen kommentarer

Too Good To Go er en app, som gør det muligt for butikker og restauranter at sælge deres overskydende mad til brugere af app’en. Som bruger af denne app har man altså mulighed for at købe billig mad fra de restauranter og forretninger, der er tilmeldt ordningen. Dette kan være bagerier, købmænd og restauranter.

Too Good To Go er en win-win situation for alle parter!

Som jeg ser konceptet Too Good To Go, så er det en ren win-win situation for alle parter. Jeg får billig mad og forretningen tjener penge på sit overskudsmad, som ellers vil blive smidt ud. Derudover gør man selvfølgelig også en god gerning for miljøet, da man medvirker til at begrænse madspild og nedbringe CO2 udledningen.

Konceptet er ret enkelt. Man henter app’en ned til sin smartphone. Den understøttes både af android og IOS. Jeg har den på min android telefon. Det første man bliver bedt om, når man starter app’en er at registrere sig. Efter at man har fået sat en konto op, bliver man mødt af følgende skærmbillede, som viser de forretninger, der er i nærheden.

Man kan også søge på postnummer, eller by. Jeg har i eksemplet herunder angivet post- nummeret 9000 og får følgende resultater. Vi ser navnet på forretningen til venstre og prisen står til højre. Det er normalt at prisen ligger mellem 25 og 35 kroner.

too good to go





Når man har valgt en forretning og trykket på køb, så bliver man bedt om at angive antallet. Det er antallet af magic boxes eller magic bags. Jeg vender tilbage på forskellen på de to ting i næste afsnit.

too good to go

Når man har angivet antallet, skal man betale med sit betalingskort og når betalingen endelig er udført får man en kvittering, som man skal vise til forretningen, når man ankommer.

Hvad får man for sine penge?

Man får udleveret enten en magic box eller en magic bag, når man ankommer til forretningen. Det er lidt forskelligt fra forretning til forretning.
Jeg har erfaret, at man får en magic box på restauranter, som man så selv fylder op med mad fra buffetten.  Jeg har mest prøvet restauranter med buffetter, men kunne godt forestille mig, at der også er restauranter, hvor personalet fylder den op for en.
Et eksempel på en magic box, som jeg har købt fra en restaurant, der hedder “SPIS Og Vær Glad” er vist herunder.

too good to go

En magic bag er en pose med fx overskydende varer fra købmanden, eller brød fra bageren. Jeg har købt magic bags hos Hasseris bageri og Min Købmand i Vejgaard. Eksempler på en magic bag og indholdet af disse er vist på billederne herunder.

too good to gotoo good to gotoo good to go

 

App’en kan hentes her

Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.app.tgtg
iPhone: https://itunes.apple.com/dk/app/too-good-to-go/id1060683933?mt=8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jimmy's Verden