Om affektsmitte, følelser og sorg

Affektsmitte handler om at vi mennesker smitter hinanden med følelser. Forestil dig fx at du er i biografen og andre omkring dig begynder at græde. Måske begynder du også selv at fælde en tåre. Det er et eksempel på affektsmitte. Fænomenet skyldes, at vi har såkaldte spejlneuroner i hjernen der gør, at vi kan mærke andres følelser og blive smittet af deres glæde, sorg, eller stress.

Alle mennesker oplever affektsmitte, men autister kan være særligt følsomme overfor affektsmitte.
Ifølge Autismekonsulenten Ole Anders Rauff, som har beskrevet affektsmitte i parforholdet, så kan autister: ”Have svært ved at skelne mellem egne og andres følelser, herunder vrede og andres konflikter.”
Med andre ord, så bliver autister ofte lettere smittet af andres følelser.

For mit eget vedkommende, så har jeg oplevet affektsmitte, når jeg er fysisk tæt på en der græder. Jeg oplever det også, når jeg er til begravelser, hvor der er mange mennesker, der er kede af det og græder.

I dette blogindlæg vil jeg give nogle eksempler på affektsmitte fra mit eget liv og forklare hvordan det påvirker mig. Jeg vil også kort komme ind på, hvordan jeg håndterer sorg, da det også involverer følelser, der er svære at rumme. 

Når en kollega græder

På min tidligere arbejdsplads, har jeg et par gange oplevet at en kollega græder. Når det sker, så har jeg følelsen af, at jeg har et medansvar for at min kollega er ked af det. Selvom det ikke er mig, der har gjort kollegaen ked af det, så har jeg ofte haft den følelse, at det er min skyld.

Hvorfor græder hun?

Dog begynder jeg ikke selv med at græde. Men jeg tænker i lang tid over, hvorfor hun græder og om jeg har gjort noget, der har fået hende til at græde. Har jeg været for langsom til at løse mine arbejdsopgaver? Har jeg lavet for mange fejl?
Jeg bliver ikke ked af det, men mine tanker kommer til at kredse om jeg er en god nok medarbejder. Disse tanker kan fortsætte i lang tid og påvirke hele min dag.

Hvordan trøster man en der græder?

Når jeg ved, at det ikke handler om at jeg har gjort noget forkert, hvorfor spørger jeg hende så ikke bare? På den måde får jeg også vist en omsorg overfor hende. At jeg tænker på hende.  
Men problemet er bare at jeg ikke kan rumme mennesker, der græder. Og jeg risikerer at havne i en situation, hvor jeg skal trøste hende og hvordan gør man det? Det er der ingen, der har lært mig. Og de gange jeg har forsøgt er der bare sket det at vedkommende har fortsat med at græde.
Det lyder måske lidt ufølsomt, men når jeg oplever et menneske, der græder, så trækker jeg mig fra situationen. Andres følelser virker overvældende på mig. Det er for at beskytte mig selv. Jeg vil inderst inde gerne forsøge at trøste vedkommende. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det.

Jeg græder indvendigt

Selv har jeg aldrig grædt offentligt. Men jeg er naturligvis ikke fordømmende overfor mennesker, der bruger gråd til at få lettelse for sine frustrationer.
Når jeg er ked af det, så vender jeg det indad. Det er selvfølgelig ikke en hensigtsmæssig måde at håndtere noget smertefuldt på.
Problemet er nemlig, at jeg kommer til at tænke på det i meget lang tid og får først sent talt med nogen om det.

Da familiens hund, Cæsar, døde for 15 år siden, så isolerede jeg mig selv i lang tid og gad ikke snakke med nogen om det. Det tog mig flere måneder før jeg igen åbnede op og var klar til at snakke om min sorg.
Den hund havde betydet så meget for mig, så det gjorde meget ondt at miste den. Det var mig, der gik ture med den i min barndom uanset om det regnede, eller sneede. Jeg havde et meget tæt forhold til vores hund, som jeg delte både sorger og glæder med. Derfor gjorde det meget ondt at miste den. Så ondt, at jeg heller ikke var til stede, da den blev kremeret.

Jeg føler for meget!

Det kan lyde ufølsomt, når jeg skriver at jeg ikke kan rumme mennesker der græder og derfor trækker mig fra situationen. Men det handler ikke om at jeg er ufølsom. Tværtimod så tænker jeg meget over, hvordan de mennesker, jeg omgås har det. Og jeg vil helst have at alle er glade og har det godt. For så har jeg det også selv godt.

Jeg tror egentligt, at de fleste mennesker har det sådan. Forskellen er nok bare at andre vil forsøge at trøste vedkommende der græder, eller måske bare lade det passere og fortsætte arbejdet som om intet er hændt.

Når det gør et så stærkt indtryk på mig, så er det fordi jeg på grund af min autisme er særligt sensitiv. Jeg mangler et filter og kommer derfor til at føle for meget!
Det er også derfor jeg ikke deltog i en vens begravelse for et par år siden. Han havde begået selvmord og jeg var bange for, at det blev for smertefuldt at være i nærheden af så mange sørgende og grædende mennesker. Jeg valgte i stedet at give et bidrag til bårebuketten. Det betyder ikke at jeg ikke sørgede og var ked af det. Jeg blev selvfølgelig dybt påvirket over hans død, men jeg havde min egen måde at håndtere det på.  

Hvad har jeg lært om affektsmitte?

Som man kan læse i sidste afsnit, så har jeg lært at beskytte mig selv mod situationer, hvor jeg bliver udsat for meget affektsmitte. Jeg beskrev, hvordan jeg fandt et kompromis, som gik ud på at jeg ikke deltog i en vens begravelse, men gav et bidrag til en bårebuket i stedet. Det betyder selvfølgelig ikke at jeg aldrig vil deltage i en begravelse igen.
Jeg deltager selvfølgelig i begravelser af nære pårørende. Fx har jeg senest været med til min farmors og min morfars begravelse og det gjorde jeg for at vise respekt for dem. De havde betydet meget for mig i min barndom, min ungdom og mine voksne år.

Det er selvfølgelig ikke muligt at beskytte sig fuldstændig mod at blive udsat for affektsmitte. Når man indgår i relationer til andre mennesker er det altid en risiko. På en arbejdsplads, kan man fx støde ind på kollegaer, der er stressede og denne stress kan let smitte.
Jeg har da oplevet enkelte gange, hvor en kollega har svaret mig i et let irriteret tonefald. Det gjorde mig lidt ked af det og urolig. Men her er det vigtigt at huske på, at det er fordi kollegaen er stresset og at det ikke har noget personligt med mig at gøre.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om affektsmitte, så kan jeg anbefale at læse følgende artikler:

• Afstemt pædagogik, Socialstyrelsen (besøgt d. 22-07-2022)
• Bo Hejlskov Elvén, Sådan arbejder du med Low Arousal, Socialpædagogen online (besøgt d. 22-07-2022)