Hvorfor jeg vælger cyklen fremfor bussen?

Her i foråret begyndte jeg at cykle på arbejde. Det er en frisk tur på 15 km hver vej. Men jeg tager ikke kun cyklen for at få motion. Det dræner mig nemlig meget at tage med bussen.

Bussen er næsten altid forsinket

Det værste ved bussen er, at den sjældent kommer til tiden. Jeg må indrømme at jeg heller ikke er for god til at være ved stoppestedet i god tid. Jeg har en dårlig tidsfornemmelse og især om morgenen går tiden hurtigere. Det er fordi jeg skal nå mange ting om morgenen.
Jeg skal vaske mig, spise morgenmad, børste tænder, pakke madpakke og gøre mig klar. Ofte må jeg derfor løbe for at nå bussen. Fordi jeg enten er stået for sent op, eller har været for langsom til at udføre mine morgenritualer.

Når jeg så når hen til busstoppestedet, så er jeg der typisk lige til tiden, eller et par minutter før.
Ofte er det ikke et problem, da bussen typisk er forsinket, men har et par gange oplevet, at den er kørt 2 min før imens jeg stod og ventede på at komme over fodgængerfeltet. Det er surt!

Hvorfor skal jeg spilde tid på at vente på bussen?

Min kollega har derfor rådet mig til at være ved stoppestedet 5 min før. Men det betyder, at jeg ofte skal vente 5 min plus 5 eller 10 minutter ekstra, som er den tid bussen kan være forsinket. Jeg hader ventetiden, for hvor lang tid skal jeg vente? Og jeg kan ikke bruge tiden til ret meget andet end at stå og holde øje med, om bussen kommer.

Busturen er for det meste afslappende

Til gengæld er busturen til at holde ud. Den bus, som jeg kører med er nemlig sjældent overfyldt, tværtimod. Der er typisk højst 4 eller 5 passagerer ud over mig. Jeg kan sidde i ro og fred med mit headset og læse avis, eller en bog.
Det kan være stressende køre i bus er når der er mange støjende medpassagerer og hvis jeg skal have kontakt med chaufføren. Nogle gange har jeg været nød til at henvende mig til chaufføren fordi vedkommende har kørt forbi stoppestedet selvom jeg trykkede på stopknappen forinden. Så skynder jeg mig at gå hen til chaufføren og sige det. Jeg råber ikke.   

Men jeg bliver drænet for energi ved at tage med bussen

Selvom busturen for det meste er afslappende, så opvejer det ikke forsinkelserne, risikoen for at bussen kører for tidligt, eller at jeg skal i kontakt med chaufføren.
Så derfor tog jeg her til foråret den beslutning, at jeg fremover vil tage cyklen på arbejde. Undtagen, når det regner, sner, eller blæser. Det er jeg for magelig til.

Så nu cykler jeg

Jeg elsker at cykle. I min barndom var jeg cykelrytter og deltog i løb. Min karriere, som cykelrytter endte dog kort tid efter en traumatisk oplevelse.
Jeg var på vej til træning, da jeg væltede over styret og brækkede fortænderne. Derefter blev jeg bange for at køre tæt på andre, som er den teknik, man bruger i cykelsport for at køre i læ for vinden.

Men jeg elsker stadig at cykle. Det giver mig en stor glæde og en dejlig fornemmelse i kroppen. Det gode ved at cykle er at det både giver mig motion, men også at jeg kan komme hurtigt frem. Jeg skal bare træde ekstra hårdt i pedalerne og håbe på, at der er medvind på cykelstien 🤪

Større fleksibilitet og frihed

Der er mange fordele ved at tage cyklen. Jeg sparer penge, når jeg ikke bruger mit rejsekort. Og jeg får frisk luft og motion.
Og så er fleksibiliteten også meget vigtig. Jeg er ikke afhængig af en køreplan. Når jeg har fri kl. 13, så kan jeg køre kl. 13 og skal ikke vente 30 minutter på en bus. En anden ting er at jeg kan gøre et stop ved en butik på hjemvejen og købe lidt ind. Det kan jeg også godt, hvis jeg kører i bus, men så skal jeg vente på en ny bus for at komme hjem og det dræner mig endnu mere.

Når jeg cykler, er turen i sig selv også en oplevelse

Som Robert M. Pirsig, så smukt beskrev i kultromanen ”Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel” fra 1974:

”I en vogn er man altid spærret inde … Man sidder og ser fjernsyn igennem bilruderne … På en motorcykel er skærmen væk. Man er i kontakt med tingene. Midt i dem. Man sidder ikke bare og ser på. Og fornemmelsen af at være tæt på kan være temmelig overvældende.”

Uden at have prøvet at køre motorcykel, kan jeg forestille mig at denne tilstand er forstærket, når man kører på cykel. Man er så meget tættere på og i kontakt med omgivelserne end når man kører på en motorcykel.

Min cykel er ikke kun et transportmiddel, der bringer mig fra a til b. Det giver mig masser af motion, men også gode oplevelser. Når jeg cykler føler jeg mig som en del af landskabet. Jeg er mere nærværende og tilstede. Jeg mærker vinden, asfalten under mig, hører fuglene fløjte, fornemmer duftene og kan til enhver tid stoppe, hvis jeg har lyst til det.