Trives godt i min egen boble – om ensomhed og autisme

Selvom jeg er alene i de fleste af døgnets timer, så føler jeg mig sjældent ensom. Jeg trives godt i mit eget selskab, min egen boble.

Alene eller ensom?

For mig giver det mening at skelne mellem at være alene og ensom. Når jeg er alene, så har jeg det ofte bedst. Alenetid er kvalitetstid for mig. Det er tiden, hvor jeg kan reflektere over tilværelsen, fordybe mig i mine interesser, hygge og slappe af. Det er et frirum, hvor jeg kan være mig selv og skærme mig mod “den farlige” verden udenfor. 

Ensomhed føles som at være fra en anden planet

Omvendt er ensomhed en negativ følelse. Man kan føle sig ensom til en fest selvom man er omgivet af mennesker. Denne følelse af ensomhed, som jeg også vil kalde fremmedgjorthed opstår fordi man ikke føler sig hjemme i selskabet. Man har intet at snakke med de andre gæster om, eller også gider de ikke snakke med en. Det kan føles som om man slet ikke kender de mennesker man er sammen med – som om de var fra en anden planet.

Jeg har oplevet denne form for ensomhed masser af gange. Både til fester, men også i skolen hvor jeg slet ikke følte, at jeg havde noget til fælles med de andre elever. De gik meget op i at feste og man var kun en del af fællesskabet, hvis man var smart og gik i det nyeste mærkevaretøj.  

Ingen venner

Man kan også være ensom fordi man ikke har nogle venner at være sammen med. Det er nok den form for ensomhed, som de fleste tænker på, når man snakker om at være ensom. 

Jeg har siddet mange fredage aftener i min ungdom og følt mig ensom fordi jeg bare sad derhjemme og kedede mig mens andre jævnaldrende unge var ude at feste i gaden.
Jeg følte at jeg gik glip af oplevelser. Men jeg havde ingen venner at gå i byen med og jeg havde ikke evnerne til at socialisere dengang. Jeg var meget mærkelig og fungerede dårligt socialt. 

Jeg føler mig ensom, når jeg oplever at andre ikke forstår mig

Når jeg føler mig ensom, er det fordi jeg har det skidt og oplever at andre ikke forstår mig. Når jeg ikke kan tale med andre om det der optager mig, eller bare bliver mødt med ligegyldighed og ikke får den opmærksomhed som jeg mener jeg fortjener. Så føler jeg mig ensom.

Jeg føler mig sjældent ensom i dag

Jeg har få, men gode venner. Venner jeg kan snakke med om det der ligger mig på sinde. Jeg har også en ven som jeg går i biografen med engang imellem.

Jeg har mødt disse venner i Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne. 
Så det er et råd jeg vil give til andre, der føler sig ensomme. Meld dig ind i en forening, hvor du kan møde ligesindede. 

“Stærkest er den der står alene thi man vil i det øjeblik kende sin sande styrke.”

Mange store forfattere har skrevet om ensomhed. Henrik Ibsen er ophavsmanden til ovenstående citat og det kan være en trøst, når man føler sig ensom at tænke på, at det faktisk er en styrke!
For det er jo sandt at nogle af de største forfattere og kunstnere har tilbragt rigtig meget tid alene for at udvikle deres værker. 

“Det er til en fest, eller på et stadion fuld af mennesker, som jubler, at jeg føler mig ensom”

Til sidst vil jeg fremhæve et citat af Charles Bukowski, som har skrevet et om ensomhed. Han har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Bukowski er efter min mening en af de største digtere i efterkrigstidens USA.
Hans vil ikke passe ind i vor tids politisk korrekte verden, hvor feminisme efterhånden har undertrykt de maskuline værdier. 
Men jeg synes det er forfriskende at høre på en der siger tingene som de er og ikke pakker dem ind i alle mulige hensyn.   

“Loneliness” af Charles Bukowski

Da jeg har den dybeste respekt for denne store digter, vælger jeg at citere ham på originalsprog.

“I’ve never been lonely. I’ve been in a room — I’ve felt suicidal. I’ve been depressed. I’ve felt awful — awful beyond all — but I never felt that one other person could enter that room and cure what was bothering me…or that any number of people could enter that room. In other words, loneliness is something I’ve never been bothered with because I’ve always had this terrible itch for solitude. It’s being at a party, or at a stadium full of people cheering for something, that I might feel loneliness. I’ll quote Ibsen, “The strongest men are the most alone.” I’ve never thought, “Well, some beautiful blonde will come in here and give me a fuck-job, rub my balls, and I’ll feel good.” No, that won’t help. You know the typical crowd, “Wow, it’s Friday night, what are you going to do? Just sit there?” Well, yeah. Because there’s nothing out there. It’s stupidity. Stupid people mingling with stupid people. Let them stupidify themselves. I’ve never been bothered with the need to rush out into the night. I hid in bars, because I didn’t want to hide in factories. That’s all. Sorry for all the millions, but I’ve never been lonely. I like myself. I’m the best form of entertainment I have. Let’s drink more wine!”