Derfor er Greta Thunberg et forbillede for mange autister!

20:45 | | ingen kommentarer

Den 16-årige svensker Greta Thunberg er lynhurtigt blevet verdenskendt efter at hun i efteråret 2018 skolestrejkede for klimaet udenfor det svenske parlament.
Hun bliver kaldt klimaets nye superstjerne og er et forbillede for mange autister.

Hvem er Greta Thunberg?

Greta Thunberg er en svensk pige på 16, som har diagnosen Aspergers Syndrom.
Greta fik diagnosen efter at hun som 11-årig havde en dyb depression, hvor hun stoppede med at tale og spise. Dette førte til at hun tabte 10-kilo af sin kropsvægt.
En væsentlig årsag til Gretas depression var en frustration over at de voksne ikke tog klimaforandringerne alvorligt.
Allerede som 9-årig fik Greta sin særinteresse for klimaforandringer. Hun satte sig grundigt ind i emnet og indså at klimaforandringerne udgjorde en alvorlig trussel for vores eksistens.
Derfor blev hun dybt deprimeret over at se at de voksne bare fortsatte deres liv som om alt var som det plejede.
Det som hjalp Greta ud af sin depression var at hun fik familien overbevist til at tage ansvar for klimaet ved at ændre livsstil. De købte en elektrisk bil, stoppede med at flyve og spiste hovedsageligt vegetarisk.

Hvad blev hun kendt for?

Greta Thunberg

Greta Thunberg blev kendt for at “Skolestrejke for klimaet” i efteråret 2018. Hun blev væk fra skole hver fredag og sad udenfor det svenske parlament. Imens de voksne sagde, at hun burde være i skole.
Siden er det gået meget stærkt for den unge kvinde. Hun har talt til verdens ledere flere gange, har fået millioner af unge verden over til at tilslutte sig skolestrejken for klimaet og i påsken har hun mødt Paven. Hun er også nomineret til Nobels Fredspris.

Kritik af Greta Thunberg

En af de kritikpunkter som har været fremført er at hun er mere eller mindre styret af andre klimaforkæmpere, som fx hendes mor. Så kritikken har været at det i virkeligheden ikke er hendes egne synspunkter, som hun fremfører.
Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i den sag, men er ikke i tvivl om at moderen og faderen har haft en vis indflydelse på den unge kvinde.
Omvendt må jeg konstatere at når jeg ser hende tale, så virker hun meget autentisk og overbevisende. Hun forekommer mig ikke at være en der har lært et manuskript udenad, eller har fået hjælp af en “spindoktor”.
I en tale i Europa Parlamentet i april 2019 var hun meget bevæget, da hun talte om konsekvenserne af klimaforandringerne. Ville hun være det, hvis hun ikke mente det?

Autistisk rå ærlighed og sort-hvidt verdenssyn

En anden kritik, der har været fremført er omkring retorikken og budskaberne i hendes taler, som virker meget konfronterende og dystre.
Et eksempel er et citat fra en tale til verdens ledere i Davos, hvor hun har sagt:
“Jeg vil ikke have i skal være håbefulde. Jeg vil have jer til at gå i panik”.
I en TED Talk fra december ’18 har hun også sagt:
“Hvorfor skulle jeg gå i skole og læse for en fremtid, som snart ikke vil være der længere?”
Ekstreme og dystre budskaber, som disse kan være med til at gøre det svært at finde kompromisser og løsninger på klimaforandringerne.
Men effektive er de. Det er jo ofte dem, der råber højest og er mest ekstreme i deres budskaber, som bliver hørt i medierne.
Og Greta er i den grad blevet hørt og har gjort en kæmpe forskel ved at sætte fokus på en af verdens mest alvorlige kriser.
Så hvis det ikke havde været for hendes autistiske rå ærlighed, så havde vi måske aldrig hørt om Greta.

Greta Thunberg ser Aspergers Syndrom som en styrke!

Greta omtaler selv sin Asperger diagnose som en styrke. I et interview til Financial Times fra februar 2019 er hun citeret for at sige:
“Hvis jeg havde normal ligesom alle andre, så kunne jeg bare fortsætte som alle andre”. Og hun fortsætter: “Men fordi jeg var anerledes, så ser jeg verden fra et andet perspektiv, jeg ser meget sort og hvidt på tingene”.
Greta ser altså sin autisme og det at hun ikke tænker som de fleste, som en styrke og motivation for hendes klimaaktivisme.

Stærk retfærdighedssans

Det er meget udbredt at autister en høj etik og stærk retfærdighedssans. Det kan som Greta komme til udtryk ved klimaaktivisme, eller feminisme, eller kamp for dyrevelfærd, eller social retfærdighed.
Det er dog ikke alle autister, der er aktivistiske og handler på deres indignation som Greta.

At have en særinteresse og evnen til at hyperfokusere

Greta har også fremhævet andre styrker ved sin autisme. Som fx hendes særinteresse og evne til at hyperfokusere på et emne. Hun har fortalt om at Aspergers har gjort det muligt for hende at studere klimaforandringerne meget koncentreret i flere timer.

Greta er allerede et forbillede for mange autister fordi hun viser, at det er muligt at blive hørt og gøre en kæmpe forskel for verden, når man er autist!

Læs også mit indlæg om autistiske styrker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du giver dit samtykke til, at jeg har tilladelse til at bruge cookies ved at klikke videre på min blog, eller klikke på Acceptér. Få flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk